34 / 208
25
bragte den til at hoppe, og den sprang da op og skar næsten
Øret af Biskoppens Tjener, som stod og saa til. — En anden
dristig Leg gik kun ud over den legende selv.. Der havde været
en Linedanser; hans Kunst maatte Jørgen prøve. Et Læssereb
blev spændt fra en Jærnkrog paa Bagsiden af Laden til et Træ
et Stykke derfra, en Humlestage var Balancérstang, og snart
gik det flinkt, ikke alene med rolig Gang, men ogsaa med Hop,
saa til den ene og saa til den anden Side, indtil — var det
nogen, der kom, eller var det blot et Uheld? — et Spring mis-
Faster ttegine gratuleres af Præstens 4 Sønner: Jørgen (med Fløjten),
Nicolai, Peder og Knud (Klipperen af denne Silhuet?).
lykkedes lige oven over Møddingpølen, og der laa Drengen! —
Farligere var det dog, da den samme Dreng en Vinter gik igen
nem Isen paa det store Gadekær1), hvor et Bækkevæld holdt
den tynd og usikker. Strømmen begyndte allerede at føre ham
ind under Isen. Naa, han kom da op og løb saa hare videre paa
sine Skøjter. De vaade Klæder frøs paa Kroppen, men da han
siden sad ved Middagsbordet, spurgte hans Moder: »Men hvor
dan er det, Du ser ud, Jørgen?« Jo, nu tøede Klæderne op og
tog Varmen fra ham, saa han bleg og rystende af Kulde maatte
puttes i Seng. Saa fik ogsaa Moderen at vide, hvor nær hun
havde været ved at skulle miste sin kære Dreng. — Fare var der
l) Eller maaske Dammen i Præstegaardshaven.