273
at skjønne paa den Lykke, der er vederfaret os, og at vi ikke
skulle ligesom tillade Andre at tilegne sig den Æ re , der til
kommer os.
Længe tor vi heller ikke betænkelige tøve med hvad vi
ville gjøre. Halvtredsindstyve Aar ere allerede henrundne, siden
Thorvaldsen modtog Akademiets første opmuntrende Belønning,
og kunne vi end fortrøste os til, at han gaar en kraftig
Oldingsalder i Møde, saa maa vi tillige erindre os, at vort
Foretagende udkræver flere Aars Forberedelse og at vi maa
sikre os imod den lammende Indflydelse, som et uventet Slag-
plejer at medføre for den alt for Trygge.
I Henhold til Ovenstaaende aabnes herved Subscription til
et Mu s e u m f o r T h o r v a l d s e n s Væ r k e r .
Det nærmeste
Hjemed med denne Subscription er imidlertid blot at give vore
Landsmænd og Landsmændinder Lejlighed til at tegne sig som
bidragende, og en nøjere Angivelse af den fornødne Sum synes
derfor overflødig, saa meget mere som den, uden at være grun
det paa et fuldstændigt Bygnings Project, maatte savne den
tilbørlige Paalidelighed.
A t der udfordres betydelige Summer
til Udførelsen af et saadant Monument, vil letteligen indsees ;
men fordeles disse Summer paa en saa stor Del af Nationen,
som vilde være ønskelig, for at det i Sandhed kunde blive et
nationalt Mindesmærke, da vil Bidraget næppe blive besværligt
for Nogen, især da det kan fordeles paa tre Aar. Heller ikke
er nogen Grænse sat for Bidragets Størrelse, da det synes
lige saa ubilligt at hindre den Rundhed, som flyder af større
Evier, som at udelukke selv den ringeste Skjærv, der bydes
med et velvilligt Sind.
Men Høyen lod sigikke nøje dermed. En Sag som
denne var saa aldeles ny her i Danmark.
Jordbun
den var ikke daarlig, men uden kraftigt og vedholdende
Arbejde var det ikke at vente, at den skulde give nogen
rig Høst. Han udgav derfor et eget Skrift »Om Thor
valdsen og hans Museum i Anledning af den udstedte Ind-
18




