sikret, thi hvad der krævedes mere, vilde Staden Kjøben-
havn udrede.
Det er noksom bekjendt, hvorledes Thorvaldsens Testa
mente nu endelig blev bragt i Orden, og han selv ankom,
til Kjobenhavn den 17de September 1838, længselsfuldt
ventet, og mere end kongelig modtaget. Nu ønskede man
hans egen Medvirkning til Bestemmelsen af Planen og
Pladsen til Museet; men Thorvaldsen vilde nødig blande
sig i disse Spørgsmaal. Han var af Naturen en beskeden
Mand, og han ønskede helst, at Modtagerne selv afgjorde,,
hvordan de vilde gjøre Ære af hans Gave. Uheldigvis,
syntes disse Forhandlinger ikke at kunne komme til noget
endeligt Resultat uden hans Medvirkning. Spørgsmaalet
om Pladsen havde især voldt Vanskelighed.
Hetsch’s
Project, at benytte Marmorkirken, var, selv om det havdø
været virkelig hensigtsmæssigt, dog altfor kostbart. At
kjøbe en Grund, havde man ikke Raad til; man syntes,
Staten maatte kunne afse en Byggeplads. Man tænktø
paa Rosenborg Have, paa Esplanaden ved Toldboden og andre
Steder; men dertil behøvedes Kongens Samtykke, og i v
Hoffets Kredse gjordes der Modstand imod ethvert af
disse Forslag. Endelig overraskedes man ved at høre, at
Kong Frederik VI en af de sidste Dage i Aaret 1838
havde tilbudt Thorvaldsen den bagved Christiansborg Slot
liggende Bygning, hvor Museet nu er, og Thorvaldsen
havde modtaget den. Det synes som om Collin selv, mis
tvivlende om at faa Ende paa Sagen paa anden Maade,
har gjort Kongen dette uheldige Forslag.
Høyen og
med ham Størstedelen af Indbyderne var meget mis
fornøjet med dette Valg. Man havde liaabet at kunne
rejse et Monument, der strax ved det første Syn kunde
vise sig som en i sit Slags enestaaende Konstens Hellig
276




