mand, Overhofmarskal Haxthausen, at Høyen i Forsomme
ren 1839 indgav sin Indberetning om at nu var Arbejdet,
paa det nærmeste færdigt, de kongelige og fyrstelige Por
træter ophængte i anden Etage, de fortjente danske og
norske Mænds Portræter i tredie. De værdifulde Billeder,,
som hidtil vare skudte til Side, vare trukne frem, og den
mange Gange større Mængde værdiløse Sager, som kun
vilde skade Helheden, ja som man for en stor Del slet
ikke kunde være bekjendt at vise frem, var fjernet. Saa-
ledes indskrænkedes Samlingen fra omtrent 1000 Numere til
456. Det blev en højst værdifuld Samling, som ikke blot
Konsthistorikeren, men meget mere Enhver, der havde
Kjærlighed og Kundskab til Fædrelandets Historie, havde
stor Glæde af at betragte og rigt Udbytte af at studere.
Den lagde ikke an paa en umulig Fuldstændighed, men
paa Troskab og Klarhed i Billedet, og for saa vidt som
der var altfor følelige Huller, som der var Mulighed for
at faa udfyldte, var det ogsaa Høyens Haab, at dette kunde
ske ved Erhvervelsen af Malerier fra andre kongelige
Slotte eller fra private Ejere. En Række, som enhver
Besøger vilde vente at finde fuldstændig, var Rækken af
de oldenborgske Konger; men heri manglede foruden det,
som kunde skaffes til Veje paa den nysangivne Maade,.
navnlig Kongerne Hans og Frederik den Første med deres
Gemalinder. Med Hensyn til disse foreslog Høyen, at det,
skulde overdrages en dygtig Konstner at udføre Portræter
af dem efter de Monumenter, der existerede andensteds,
nemlig for Kong Hans’ og hans Dronnings Vedkommende-
Altertavlen og Gravmonumentet i Odense og de to legems-
store Sandstensrelieffer ved Opgangen til det kongelige-
Bibliothek i Kjøbenhavn, for Frederik den Førstes og hans
278




