282 / 581
275
kunde ikke stilles ved Siden af Statuer i almindelig Stør
relse; der maatte overhovedet sørges for at ethvert Konst-
værk kunde nydes for sig og sees i det tilbørlige Lys.
Det var derfor nødvendigt i dette øjemed at bygge et
eget Museum, og Thorvaldsen selv vilde være den, der af
talte Planen med Bygmesteren. Men naar saa denne
Bygning stod der, vilde vi ikke alene have rejst Konstne-
ren og os selv et varigt Minde, men tillige have sørget
for vort Fædrelands højere Interesser. Vi vilde derved be
gynde paa at indføre den Offentlighed i Konstnydelsen
som saa føleligt savnedes her til Lands, øg vore Lands-
mænds Øjne vilde snart aabnes for den rige Nydelse, for
den Belæring, som gaar Haand i Haand med Konsten.
Paa samme Tid arbejdedes der lige saa ivrigt fra
andre Sider. Thiele skrev sin smukke lille Folkebog »Den
danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen«, og medens Høyen
udviklede Sagens ideelle Betydning, behandlede Historikeren
Adjunct C. Paludan-Muller i Odense dens materielle, og
paaviste i et fortræffeligt lille Skrift, hvor urimeligt det var
at sige, at Folket ikke havde Kaad til et saadant Offer,
og hvor falsk det var at sammenligne slige frivillige
Bidrag til et ædelt Øjemed med en ny Skat til Staten.
Clausen leverede i Dansk Folkeblad den 17de Marts 1837
en Anmeldelse af Høyens og Paludan-Mullers Skrifter, og
bidrog saaledes til yderligere at skaffe deres Anskuelser
Indgang i Folket.
De gjorte Anstrængelser lønnede sig. I den første
Uge efter at Subscriptionsplanerne vare udstedte, tegnedes
over 16,000 Rdl., og ved Aarets Slutning var Summen
stegen til over 61,000 Rdl., for Størstedelen meget smaa
Bidrag, samlede over hele Landet. Hermed var Sagen
is*