284 / 581
277
dom ; og nu fik man — en lille Bagbygning til Slottet,
der syntes at maatte knuses ved Siden af dettes svære
Masse. Men Sagen var jo afgjort. Thorvaldsen havde
modtaget den kongelige Gave; man turde ikke fornærme
Majestæten ved at afslaa den, saa meget mindre, som man
ikke kunde faa nogen passende Grund uden igjennem
Kongen. Man havde altsaa intet Andet tilbage end at
sørge for at Bygningen ved sit konstneriske Værd og
oharakteristiske Ydre sondrede sig saa stærkt fra det store
Slot, at man kunde se, at det var en selvstændig Bygning.
Det var saa heldigt, at Bindesbølls Plan, der ved sin sind
rige Fordeling havde vundet Thorvaldsens Bifald, ogsaa i
denne Henseende ydede hvad man kunde ønske. Høyen
talte med Iver for den, og den blev ogsaa i Slutningen af
1839 endelig antaget. Et vrangvilligt Forsøg, der blev gjort
paa at standse det begyndte Bygningsarbejde, faldt frug-
tesløst til Jorden; det gik rask sin Fuldendelse i Møde,
saa at Bygningen ved Thorvaldsens Tilbagekomst fra Rom i
■
/
October 1842 kunde modtage ham under sit Tag.
I 1837 var man endelig kommet saa vidt paa Frede
riksborg, at man virkelig kunde begynde paa Ordningen
og Ophængningen af Samlingen. I tvende Somre tilbragte
Høyen flere Maaneder paa Slottet. Han havde sin Hustru
hos sig, og de levede et lykkeligt Liv sammen paa den
gamle romantiske Borg imellem Minderne om Fortidens
Glans, om Fortidens Konst og Historie, og i denne skjønne
Natur, som selv den flygtigste Besøger fatter Kjærlig-
hed til.
Hauch havde ikke den Glæde at se Arbejdet fuldendt;
han døde den 26de Februar 1838. Det var til hans Efter