290 / 581
283
højere Betydning, som Høyen altid havde været gjennem-
trængt af; han havde ikke de historiske eller techniske
Kundskaber, ikke det fine -Øje, som Høyen var i Besiddelse
af. Han anerkjendte ogsaa sin Collegas Overlegenhed i
denne Henseende, og naar Talen var om ældre Malerier,
sluttede han sig altid ganske til ham. Anderledes med
de nye Malerier af danske Konstnere, hvoraf Billedgalleriet
hvert Aar skulde indkjøbe nogle. Her anlagde han en
anden Maalestok end Høyen, og deres Domme vare tidt
saa afvigende, at det var vanskeligt at enes, men — enes
skulde de, og Høyen slog tidt af paa de strængere For
dringer, lian mente der burde stilles til Nationalgalleriets
Indkjøb, naar det kunde ske uden Forurettelse af betyde
ligere Konstværker. De stadige Forretninger delte de
imellem sig saaledes, som det faldt naturligt. Regn
skabsvæsenet besørgedes væsentlig af Thomsen, det konst-
neriske Tilsyn med Samlingen, Billedernes Bevaring og
Ophængningen af Høyen.
I denne sidste Henseende var der Meget at gjøre.
Billedgalleriet paa Christiansborg var, som vi have sét,
nylig opstaaet ved en Forening af det gamle Konstkam-
mers Malerier med en Del Billeder fra de andre kongelige
Slotte. Etatsraad Spengler havde med stor Iver sammen
draget alt dette; han havde tilvejebragt en Samling af
900 Malerier, hvori omtrent 450 Malere vare repræsen
terede. Han havde forfattet et stort »raisonneret« Kata
log derover, hvori Billedernes (virkelige eller antagne)
Fortrin fremhævedes, ofte i stærke Toner. Samlingen var
ordnet efter Skolerne, den romerske, florentinske, neapoli
tanske, lombardiske, venetianske, flamske, hollandske,
franske og tyske Skole, samt de danske Mestere. Mange