295 / 581
288
gjennemlæser Fortegnelsen, sér med Lethed Billederne
fremstille sig for øjet paa ny.
Den Dygtighed, hvormed Høyen havde ordnet det
kongelige Billedgalleri og bestemt Mesterens Navne vandt
efterhaanden almindelig Paaskjonnelse. Fremmede Konst-
kjendere, der kom hertil, udtalte sig med stor Anerkjen
delse derom, og det danske Publikums Besøg tiltog stadig.
Det kan ikke nægtes, at det, som mest tiltrak Flerheden
af vore Landsmænd, de Billeder, som de helst saa paa, var
de nyere Arbejder af danske Konstnere. Men ogsaa denne
virkelig betydningsfulde Kepræsentation af den danske
Malerkonst var jo for Størstedelen opvoxet under Høyens
og Thomsens Bestyrelse. Væsentlig tilkommer Æren vist
nok Høyen; han havde ikke blot det finere Øje, men
ogsaa en mere inderlig Kjærlighed til Konsten og en bestern
tere Anskuelse af hvad den kunde og skulde virke; men
Thomsen ønskede ogsaa ofte at gjøre sin Mening gjæl-
dende, og Ingen af dem bærer ene Ansvaret for hvad der
blev indkjøbt til Samlingen, eller rettere foreslaaet til Ind-
kjøb; thi indtil 1849 var det Kongen selv, der havde den
endelige Bestemmelse. Efter Grundlovens Udstedelse maatte
dette forandres. Den 5te August 1849 lagdes den øverste
Afgjørelse i Haanden paa Overhofmarskal Levetzau, der
blev udnævnt til Overdirektør over alle Statens Samlinger.
Levetzau døde i 1860, og Overdirektoratet, der tildels var
oprettet af personligt Hensyn til denne Mand, blev ikke
besat, men Samlingerne bestyredes umiddelbart af Kirke-og
Undervisningsministeriet. Der var ikke nogen egentlig Grund
til at tro, at Høyen skulde faa større Indflydelse nu end tid'
ligere; men de Konstnere, der regnede sig for hans Fjen-