301 / 581
294
han en ny Anmodning fra Museumsbestyrelsen om »efter
at de nødvendige Forberedelser vare foretagne, at besørge
Opstillingen af Malerierne, Haandtegningerne og Kobber
stikkene, alt efter Aftale med Professor Bissen og Inspek
tør Bindesbøll,« hvem selvfølgelig Opstillingen af Thor
valdsens egne Arbejder var overdraget. (Skrivelsen er
dateret den 30te April 1847, og underskrevet af Schouw
paa Bestyrelsens Vegne,)
Thorvaldsen havde efterladt sig en temmelig talrig
Malerisamling. Foruden nogle faa ældre Malerier, han
lejlighedsvis var kommen i Besiddelse af, bestod den væsent
lig af nyere Malerier af samtidige Konstnere. Der fandtes
deriblandt nogle, som vare virkelige Perler, andre, som paa
en smuk Maade repræsenterede dygtige Konstnere, om de
end ikke hørte til deres betydeligste Arbejder; men ved
Siden af disse Arbejder, der gav Samlingen sit egentlige
Værd, fandtes der mange flere, som, hvis de havde nogen
Betydning, nærmest maatte laane denne fra den Omstæn
dighed, at de havde tilhørt Thorvaldsen, Gaver fra Venner,
Arbejder af unge Konstnere, somThorvaldsen havde under
støttet, snart umodne Forsøg, snart rene Dilettantarbejder,,
snart Stykker, der nærmest bar Præg af at være udførte
som Kvitteringer for modtagne Velgjerninger. Skulde man
nu virkelig ophænge alle disse Sager, og udstille dem ikke
blot for Landsmænds, men ogsaa for Fremmedes Kritik?
Maatte da ikke enhver Besøger, som ikke vidste, hvorledes
Samlingen var opstaaet, fælde den Dom, at Thorvaldsen
havde været en daarlig Konstkjender, der tog til Takke
med Alt hvad man bød ham? Det virkelig Gode vilde
drukne i det Middelmaadiges Masse, og med Undtagelse
af den store Tilskuerhob, der gjennemgik det Hele som en