298
og vilde ikke udgive sig derfor; lian insisterede paa at
faa Fortegnelsen over alle Malerierne, og han paastod, at
de i alt Fald som Executorer i Thorvaldsens Bo vare
nødte til at forlange en saadan. Dette kunde ikke nægtes,
og den 31te December underskrev de samme 6 Mænd i
Egenskab af »Executorer i Thorvaldsens Bo« en ny, i en
høflig Form aflattet Skrivelse, der lyder saaledes:
»Idet vi med Fornøjelse modtage Deres Tilbud at ville
fremlægge Deres Plan til Maleriernes Ophængning i Forsam
lingsværelset i Thorvaldsens Museum, maa vi dog gjentage
vort-Onske omtillige at erholde en Liste over samtligeMalerier.
En saadan Inventariefortegnelse er nemlig fornøden baade for
at skaffe Communalbestyrelsen og os en Oversigt over denne
Del af Thorvaldsens Samlinger, og for at fremskynde Boets
Slutning, og da vi derhos antage, at det ikke vil være
noget vanskeligt eller omfattende Arbejde, tvivle vi ikke
paa at Hr. Professoren ogsaa i denne Henseende vil yde
Museet Deres velvillige Bistand«,
Da det nu viste sig, at den samlede Sum af Malerier
var 356, og at kun 80 af disse vare bestemte til Ophæng
ning i Museets egentlige Værelser, syntes Forholdet imel
lem det, der blev antaget, og det, der blev sat til Side,
altfor paafaldende. Collins, Bissens og Schouws Indsigel
ser vare unyttige; under 1ste Marts 1848 udfærdigedes en
ny Skrivelse til Høyen, saa lydende:
»Idet undertegnede Executorer af Thorvaldsens sidste
Villie særdeles paaskjønne den Beredvillighed, hvormed Hr.
Professoren har paataget Dem at ordne Ophængeisen af den
Afdødes Malerier i Museet, og ingenlunde miskjende, hvor
Meget der, naar Sagen betragtes fra et konstnerisk Stand
punkt, kan anføres for den af Dem paatænkte Anordning,




