302
med hele sin Sjæls Varme. Execntorerne gjorde et Forsøg
paa at honorere ham for hans Ulejlighed ved at sende
ham lOORdl.; men Pengene blev ikke modtagne. Katalog
arbejdet blev overdraget Inspektøren over Mønt-Kabinettet
Professor L. Müller, som allerede var beskjæftiget med at
forfatte Katalog over Thorvaldsens Mønter og Oldsager.
Ophængningen af Malerierne besørgedes af Theatermaler
T. Lund. Denne naaede at faa 315 Malerier ophængte i
Museets øverste Etage; at skaffe Plads til dem alle, blev
heller ikke ham muligt. Men hvem har gjennemvandret
disse broget smilende Rum, uden at give Høyen Ret i at
det Gode druknede i Middelmaadigheden? Den, der kjendte
Samlingen fuldstændig, vidste, hvor han skulde finde de
Perler, han ønskede at dvæle ved; men den, der saa Samlin
gen første Gang, var ikke tilbøjelig til at skjænke den
nogen Opmærksomhed; og den, der skulde vise en dannet
Udlænding omkring i den, maatte begynde med at gjøre
Undskyldninger og med at forklare, hvorledes Samlingen
var bleven til. Først i Aar (1871) er der skét en Foran
dring til det Bedre, idet Museets nuværende Inspektør,
Etatsraad L. Müller i Forbindelse med Etatsraad Marstrand
har omordnet Malerierne, har udskudt et ikke ringe Antal,
optaget nogle af dem, der før med Urette vare satte til
Side, ogoverhovedetbragt større Harmoni i Sammenstillingen.
Men ogsaa nu faar den alvorlige Betragter, naar han kommer
ind i disse brogede Værelser, et Indtryk, som er hélt for-
skjelligt fra den højtidelige Stemning, hvormed han har
gjennemvandret det nederste Stokværk i dette Konstens
ægte Tempel. Ogsaa nu ønsker den, der har den rette
Følelse for Thorvaldsens Storhed, at Høyens Plan var
bleven fulgt. Og hvad der ikke er mindre at beklage, er




