299
id
aa vi dog beklage, at vi ifølge de os efter den Afdødes
Testamente paahvilende Forpligtelser ikke kunne tiltræde
det Forslag, Hr. Professoren liar fremsat ved at indsende
en Liste over Thorvaldsens Malerier, nemlig af de deri
anførte 356 Stykker kun at ophænge 80 i Værelserne og
at anbringe Pesten i Kjælderen, forsaavidt de ikke egnede
sig til at magazineres. Vi maa under disse Omstændig
heder udbede os Hr. Professorens behagelige Ytringer, om
De ikke maatte være tilbøjelig til at udarbejde et andet
Forslag, som, stemmende med den forevigede Konstners i
hans Testamente og Codicil udtalte Villie, maatte have til
Formaal, at det størst mulige Antal af Malerier blev an
bragt til Ophængelse i Museet, uden at henvises til Kjælder-
etagen, i hvilken der, anden Betænkelighed tilsidesat, ikke
vilde kunne skaffes den fornødne Plads.
Som Executorer i Thorvaldsens Bo
Thiele.
Clausen.
Lange.«
Men Høyen maatte svare Executorerne, at han ikke
saa nogen Mulighed for at et større Antal Malerier kunde
ophænges, naar det skulde ske uden Forudrettelse for det
Bedre, og han kunde ikke i Thorvaldsens Testamente eller
Codicil finde nogen Udtalelse om at Alt skulde ophænges.
De enkelte Vink deri, der forekom ham at kunne tjene til
Vejledning i denne Sag, fandt han i Udtryk som »hensigts
mæssig Opstilling«, »Museets indvendige Forskjønnelse«
(Codic. § 6), »et hæderligt Monument for dansk Konst«
(Cod. § 7), samt i den Omstændighed, at Thorvaldsen havde
valgt en Konstner somBissen til at have det konstneriskeTil
syn. Det syntes deraf klart, at hans Tanke havde været,
at Anordningen burde bidrage til at Museet kunde vise
sig som en konstnerisk Helhed. Dette Maal havde Høyen




