311 / 581
304
men hvor Folkets Kræfter rørte sig frit, havde han set
Konst og Videnskab skyde sine skjønneste Blomster; dette
■havde jo ikke blot vist sig én Gang i Historien, i Hellas’
Ungdom, men det havdegjentaget sig i den nyere Tid, i Italien,
i Holland og andensteds. Han vilde Sædelighed og Orden
fuldt saa vel som Nogen, men ikke igjennem aandelig Død.
Spørgsmaalet
0111
Statens Form, om den særegne Skikkelse,
under hvilken Friheden skulde komme til sin Eet i Staten,
overlod han helst til Andre; de materielle Interesser, der
spille en saa stor Eolle i Statslivet, vare ham temmelig
fremmede; han stillede jo selv saare ringe Fordringer til
timelig Velstand, og Eigdom forekom ham kun at have
Betydning som et Middel til at fremme Konsten og hvad
der ellers hænger sammen med Menneskeaandens Udvik
ling. Hvad han fordrede af Staten, var, at den skulde
tilvejebringe Betingelserne for det aandelige Livs Væxt, og
det var hans faste Overbevisning, at dette kun kunde ske,
hvor Folket rørte og udtalte sig frit. Maalet øjnede han;;
Valget af Midlerne overlod han til dem, der mere udeluk
kende ofrede sig til Politiken; men naar han fandt en for
standig og redelig Fører, sluttede han sig gjerne til ham.
En saadan Fører var J. F. Schouw. Hvor han førte
an, fulgte Høyen efter. Høyen var saaledes en af de
Mænd *), som i Begyndelsen af 1838, foranledigede ved
den imod C. K David anlagte Pressesag, indbød Med
borgere til at bønfalde Kongen
0111
Pressens Forskaanelse
*) Clausen (Professor ved Universitetet), Høegh-Guldberg (Højesle-
rets-Advocat), Høyen (Professor ved Konstakademiet), M. Lütken
(Commandeur i Sø-Etaten), Meinert (Grosserer), Schouw (Profes
sor ved Universitetet), Brink-Seidelin (Commandeur i So-Etaten),
Sibbern (Professor ved Universitetet), Suhr (Grosserer).