307
tilbage, og hans Plads var indtaget af Grosserer Suhr.
Dette var intet godt Varsel, og det viste sig ogsaa snart,
man kunde ikke nu se ørsted i det samme Lys som
i 1836.
Høyen havde blandt Andre sendt Indbydelsen til Orla
Lehmann, som dengang opholdt sig hos Proprietær
David paa Rungstedlund. Under 9de Maj modtog han
følgende Brev fra ham.
»Jo mere levende Interesse jeg føler for Kunsten og navn-
ligen for dens Formæling med den nærværende Tids og det
nationale Livs Behov, og jo større personlig Velvillie jeg foler
baade for Bissen og A. S. Ørsted, desto ubehageligere er det mig
ikke at kunne opfylde den mig tilkomne Opfordring at med
virke til at fremkalde en Marmorstatue af Sidstnævnte.
Hvor
ringe end denne Medvirkning baade i moralsk og pecuniær
Henseende i hvert Fald vilde blive, maa jeg dog udbed'- mig
Tilladelse til at angive mine Grunde.
Ørsted er efter min Overbeviisning ikke en Statsmand, men
en Fyrstetjener, der stedse — lige fra Rigsbankforordningen
•og til det frivillige Statsgjælds-Galskab*), ligefra Frd.
1799
og
*) 1 begyndelsen af 1842 stiftede Mag. 1. C. L i n d b e r g i Forbin
delse med en forhenværende Regnskabsfører H. C. Hansen og
Andre en Forening til den danske Statsgjælds Afbetaling ved
frivillige Bidrag.
Medens i det Mindste nogle af Indbyderne
uden Tvivl vare naive nok til at tro paa Udførligheden af et
saadant Foretagende, var det, som Hovedmændene tilsigtede, dog
væsentlig at gjøre et Skridt, der kunde være Kong Christian VIII
nbehageligt« (se »Fædrelandet« 3die Marts 1S42) og fremtræde
som »en Ytring af Folkets Kjærlighed og Tillid til ham.«
Man
traadte derfor heller ikke offentlig frem, før man i en Adresse
havde henvendt sig til Kongen selv og bedet ham om al skjænke
Foretagendet sit Bifald, og Kongen i Rescript 8de Marts 1842
»med allerhøjeste Tilfredshed havde modtaget dette bevis paa et
patriotisk Sindelag, og bifaldet, at en Comitté dannede sig i delte
Øjemed.«
Formanden for den derefter dannede Comitté var
A. S. Ø rste d .
20
*




