318 / 581
311
ter i disse af almeninteressant Indhold, og overhovedet
til de forskjellige Nationaliteter«. Man havde udtrykt sig
forsigtigt, og Indbydernes ansete Navne imponerede Regjerin-
gen, saa den lod Selskabet danne sig og virke uforstyrret.
Og dets Virken var af stor Betydning, navnlig for Danmarks
Hovedstad, til at udrydde gamle Fordomme, og til at
fremme Kundskab og Kjærlighed til Brødrefolkenes Liv og
Litteratur. Det virkede ved selskabelige Sammenkomster,
men især ved Foredrag, der holdtes i Selskabet og i Reg
len senere bleve udgivne.
Høyen var ikke en af de mindst Virksomme. Den
23de Marts 1844 holdt han der et fortrinligt Foredrag
»om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Ud
vikling«. Det var Dagen før Thorvaldsens Død. Ingen
anede, at denne var nær forestaaende; men Høyen kom
allerede her til at minde sine Landsmænd om hans store
Betydning. Thi naar han skulde tale om Konsten i Nor
den, hvor skulde han saa hellere begynde med end Thor-
valdsen? Han gjorde opmærksom paa at Danmark vel
havde opfostret ham, men det var Evropa, der væsentlig
havde beskjæftiget ham, og først efter at han var omgivet
af en evropæisk Berømmelses Glorie, havde hans Fædreland
gjort større Bestillinger hos ham —men i Gips og brændt
Ler. Dog Thorvaldsens Hjerte hang ved hans Fædreland,
og han skjænkede os alle sine rige Skatte. Men denne
Gave paalagde os ogsaa en alvorlig Forpligtelse, Forplig
telsen til at pleje Konsten for Fremtiden, til ikke at be
tragte Konsten som en Overflødighedsvare for de Rige, men
som Folkets Sag: »Hvor langt« siger han »staa vi ikke
tilbage i denne Henseende? Hvilken Tomhed paa vore
Torve, hvilken Fattigdom paa offentlige Monumenter alle