320 / 581
313
smeltede.« £Men »Manglen ligger i, at Konstnerne, lokkede
ved de store og kjække Træk, hvorunder disse Guder op
træde, og ved den nye Symbolik, der udtalte sig i dem,
søgte at skabe en Gudeverden for end de tilfulde kjendte
det historiske og folkelige Liv, som modtog sit Lys fra
den, men ogsaa lod det straale tilbage paa den«, »at det
endnu ikke stod klart for Konstneren, og vel heller ikke
for dem, der stillede Opgaverne, at disse ikke skulde løses
ad den symbolske, men ad den historiske Vej, at vi ikke
vilde have Tempelstatuer at tilbede, men Fremstillinger af
det Liv, der i liere af vore Mytlier rører sig med ejen
dommelig Styrke, Vemod, Overgivenhed, og fremtræder
med Træk, som vi hverken møde i græsk eller christelig
Konst«. »Hvad Religionen hist formaaede at gjøre, det
ville vi her haabe af Nationalitet og Historie.«
Ligesom Høyen var en af de Første, der holdt Fore
drag i Skandinavisk Selskab, saaledes var han ogsaa en af
de Sidste. Den 7de April 1852 gav lian der en smuk
Skildring af den talentfulde, altfor tidlig bortgangne Maler
Johan Thomas Lundbye.
Han var ogsaa en af Medstifterne af det Nordiske
Litteratursamfund, som i Begyndelsen af 1847 dannede
sig*) for at udbrede Kundskab til Nordens ældre Litteratur,
navnlig ved at udgive nordiske Oldskrifter i gode og let
overkommelige Udgaver, ledsagede med Oversættelser eller
med de til en fuldstændig Forstaaelse nødvendige Oplys
ninger, et Selskab, der under en beskeden Form har
*l
Stifterne vare V. Bjerring, 11. N. Clausen, H. Frederiksen, K.
Gislason, M. Hammerich, N. Hoyen, A. F. Krieger, N. M. Peter
sen, B. Pjetursson, J. F. Schouw, P. G.Thorsen, L. Ussing, N. L.
Westergaard.