321 / 581
314
virket meget til at gjøre os fortrolige med Forfædrenes
Tale- og Tænkesæt.
I 1845, da de svenske og norske Studenter gjæstede
Kjobenhavn, deltog ogsaa Høyen med Liv og Lyst i Fest
lighederne. Han hørte til dem, der aabnede sit Hus
for Gjæsterne fra Broderlandet. George Stephens, der
nogle Aar senere blev Professor i Engelsk ved Kjøbenhavns
Universitet, kom saaledes til at bohos ham, hvorvedBegyndel
sen gjordes til et varigt Venskab. Ogsaa i 1851, da Chri-
stianias Studenter stævnede Nordens Ungdom til Mode i
Norges Hovedstad, fulgte Høyen de Unges Tog. Han var
ikke den eneste Ældre, der deltog deri; man havde ogsaa
ønsket Konsten repræsenteret ved denne Lejlighed; Bissen,
Constantin Hansen og Professor Hartmann vare indbudne
til at gjore Følge med. Hvor følte han sig ung imel
lem de Unge, hvor glad ved Samlivet og fornøjet over
Sangens og Veltalenhedens Blomster, hvor henrykt over
Naturens Dejlighed, i Ghristianiafjord og ved Troldhætten,
paa Krogkleven og i Ringerige, hvor opløftet ved den
hjertelige Modtagelse, og hvor fuld af Haab for Fremtiden!
Han havde jo ogsaa allerede inden han deltog i dette
Tog sét ét Træk, som forekom ham at have Betydning
for Skandinavismens Udvikling. I Sommeren 1849 havde
en stor Del norske Malere sendt Billeder til Kjobenhavn.
De vare udstillede i længere Tid paa Charlottenborg, og
det danske Publikum tik nu for første Gang Lejlighed til
at se et større Antal af denne unge Konstskoles Frem
bringelser samlede. Høyen skrev en kort Anmeldelse deraf i
Fædrelandet for 3die Juli 1849. Ogsaa for ham havde denne
Udstilling frembudt noget Nyt. Han glædede sig over at se, at
Konsten nu havde faaet et Hjem i Norge. »At den endnu