306
tindes afbildet i Trykkefriheds-Selskabets Folkekalender for
1842. Det var et fortrinligt Konstværk, som vandt udélt
Bifald; saa slaaende var Mandens Ejendommelighed truffet;
saa alvorsfuld sad Tænkeren og Statsmanden der: en skjon
Forening af Nutidens Liv og Oldtidens strænge Simpelhed.
Men med Udførelsen i Marmor havde det lange Udsigter.
Endelig da Bissen i 1841 fra Kom af havde skrevet til
Hoyen, og gjort ham opmærksom paa at det netop nu var
ham bekvemt at begynde derpaa, hvis det var muligt,
satte Hoyen paa ny Sagen i Bevægelse. I det Brev, han
i den Anledning tilsendte de ovennævnte 9 Mænd, ytrer
han han til Slutning: »Jeg ansér det for en Sag af Vig
tighed, at Konstneren saa snart som muligt faar Lejlig
hed til at udføre et betydeligt Arbejde i et ædlere Stof;
det er ikke alene mit -Ønske som Konstven, men som
Dansk. Det vilde smerte mig, om Fremmede atter her
skulde komme os i Forkjøbet; det vilde derimod glæde
mig paa mine Landsmænds Vegne, om Billedet af en be
rømt dansk Mand ogsaa engang i Kom maatte fremtræde
under én ansét dansk Konstners Hænder. Blandt de
mange Portrætstatuer, som Thorvaldsen der har behandlet,
lindes vel Tydskere, Polakker, Italienere, Englændere, men
— ingen Dansk«. Man vedtog da at indbyde Medborgere
til at sammenskyde en Sum af 6000 Kdl. til Statuens Ud
førelse i Marmor; men — uden Tvivl af Frygt for at
fremkalde Drøftelse i Bladene — man fandt det ikke rig
tigt at udstede en offentlig Indbydelse, man vilde kun
omsende trykte Subscriptionsplaner til de Mænd, som
maatte antages at interessere sig for Sagen. I Maj 1842
omsendtes disse, underskrevne af 10 Mænd, de samme
som sidst med én Undtagelse: Drewsen havde trukket sig




