303 / 581
29G
Thorvaldsen havdeskjænketMalerkonstens flersidigeUdvikling
i den Tid, lian levede i Rom, og det havde været en
seværdig Repræsentation af denne Konst i den forste Halv
del af det 19de Aarhundrede. Høyen meddelte Bissen sin
Plan, og denne billigede den fuldstændig; Bindesboll var
bortrejst, men efter hvad Høyen foreløbig havde talt med
ham inden hans Bortrejse, havde han heller ingen Tvivl
om at Planen ogsaa stemmede med lians -Ønske. Han be
redte sig altsaa til at ophænge Malerierne saaledes, og
han opsatte kun Udførelsen, til Lokalet blev fuldstændig
tørt og til Statuerne vare opstillede, da Malerierne jo
maatte rette sig efter dem. Men da det rygtedes, at den
største Del af Billederne skulde henvises til Kjælderen,
kom der Allarm i Lejren. Der findes jo altid Mange, som
ikke kunde se Forskjel paa et godt og et daarligt Billede.
Uden at tage Hensyn til den Maade, hvorpaa Samlingen
var opstaaet, fandt de, det var en Fornærmelse at antage,
at Thorvaldsen skulde have kjøbt en saa stor Mængde
Malerier, der ikke fortjente at ophænges, og en Ringeagt
for lians Gave at hænge dem i Kjælderen; Høyen skulde
ikke have Lov til her at vise den samme Vilkaarlighed,
som han havde vist paa Frederiksborg og Christiansborg;
— man glemte, at netop der havde denne >»Vilkaarlighed«
vundet Sejr over alle Anfægtelser, og hans Princip vist
sig som det ene rigtige. Man fandt i Thorvaldsens Testa
mente den Fordring, »at alle de ham tilhørende Konstgjen-
stande skulde udgjøre et eneste og særskilt Museum«. Dette,
mente man, var et bestemt Paabud om at alle de Malerier,
han havde efterladt sig, skulde ophænges i Museet. Disse
Meninger deltes af Kjøbenhavns daværende Overpræsident,
Lange, der i denne Egenskab var Medlem af Museets