298 / 581
291
ikke kunde bringes i Samklang med Beskaffenheden af
Konstforeningen som et privat Selskab.
Galleriet vedblev at bestyres af Thomsen og Høyen
indtil Conferentsraad Thomsens Død den 21de Maj 1865,
og derefter af Høyen alene. Ministeriet fandt, hvad der
jo ogsaa synes at følge af sig selv, at der ikke var nogen
særlig Grund til mere ved Billedgalleriet end ved andre
Samlinger at lægge Bestyrelsen i Fleres Hænder, og Høyen
blev ene Direktør for Samlingen. Men paa samme Tid mente
den daværende Kirke- og Undervisningsminister, Rosenørn-
Teilmann, at burde gjøre den i Publikum udbredte Stemning
enIndrømmelse, og »forat fjerne Muligheden af at en Direktør
skulde ved Indkjobet af Billederne til Samlingens Forøgelse
gaa i en ensidig Retning«, udvirkede han den 27de
Februar 1866 en kongelig Kesolution »for at der skulde
tilforordnes Direktøren nogle Mænd før at deltage i For
slaget om det aarlige Indkjøb«. Høyen selv var glad over
at der var fundet et saadant Middel til at stoppe Munden
paa de højrøstede Klagere. Han brød sig ikke om at
være eneraadende, naar han blot maatte have Lov til at
udtale sin Mening om hvad der var Ret, og at begrunde
den lige over for Mænd, der havde Villic til at høre ham.
Dette Hverv, at deltage i Forslaget om det aarlige
Indkjøb, blev overdraget Generalpostdirektøren, Grev
S. Daneskjold-Samsø, Baron Rosenørn-Lelm, Professor,
Dr. med. E. Hornemann og Capitain, Brygger Jacobsen.
Disse Mænd havde alle den største Agtelse for Høyens
Indsigt og hans Charakter, og i de 4 Aar han endnu levede,
arbejdede de sammen i største Endrægtighed.
19*