295
morsom, broget Billedbog, vilde Faa give sig Tid til at
gjennemsøge Samlingen for at udfinde det, der virkelig kunde
yde nogen Konstnydelse. Og hvor skulde man faa Plads
til denne store Masse Malerier? De daarlige Billeder
kunde jo nok tage til Takke med fattigt Lys; men man
vilde blive nødt til at hænge alle Billederne saa tæt op til
hinanden, at en rolig Betragtning vilde forstyrres. Og
kunde denne brogede Middelmaadighed ansees som en
værdig Omgivelse for Thorvaldsens Mesterværker? Vilde
han selv have fundet sig deri, naar han havde levet? Nej
det var umuligt. Thorvaldsen havde aldrig været ligegyl
dig ved de Omgivelser, hvorunder hans Arbejder saaes, og
det var jo netop fordi Bindesbølls Museumsplan syntes at
tilfredsstille alle Fordringer i denne Henseende, at han
havde omfattet den med saa stor Interesse. Det var ikke
faldet Høyen ind ligefrem at stille et saadant Spørgsmaal til
Thorvaldsen; han tænkte dengang ikke paa, at han skulde
faa Noget med Udførelsen deraf at gjøre; men han havde
dog hørt hamytre sinGlædeover at Museet vilde giveLejlighed
til en konstnerisk Sammenstilling af Malerierne og Sculp-
turerne. Det var derfor sikkert stemmende med Thorvald
sens eget -Ønske, naar Høyen tænkte at anbringe de
Malerier, der havde noget virkeligt Værd, i Hovedværel
serne og ophænge de andre i Kjælderetagen, hvor nu
Størstedelen af de antike Gipsafstøbninger ere opstillede.
Han gjennemgik Bygningen Væg for Væg, og udvalgte
derefter et Antal af 80 Malerier, som der kunde skaffes
et nogenlunde godt Lys i de Værelser, han havde til sin
Baadighed, paa samme Tid som de afgav en vær
dig Decoration for disse Værelser. Dette Udvalg vilde
have aflagt et smukt Vidnesbyrd om den Deltagelse,




