297 / 581
290
ner, der før liavde leveret bedre Sager, for et Arbejde af
en ung Mand, der maaske endnu viste Ufuldkommenbed i
Techniken, men paa den anden Side robede stort Talent,
ægte konstnerisk Opfattelse og fint -Øje for Naturen. Hint
staar, naar man vil sige Sandbeden, paa Vejen til at blive
Haandværk; dette er maaske rettest at sammenligne med
en uudfoldet Rosenknop. Men hejst urigtigt vilde det
naturligvis være at fylde Galleriet med Begynderarbejder
med Tilsidesættelse af modne Konstværker. Det kan ikke be-
tvivles, at de, der have skrevet Konstforeningens Forestilling,
og de, der med fuld Bevidsthed liave tiltraadt den, have
ment, at Galleriets Bestyrelse hidtil havde fejlet i denne
Retning, og det er deres Uvillie over Høyens antagne Par
tiskbed for sine unge Venner, der bar foranlediget dette
Skridt. Man sagde det rigtignok ikke ligefrem; man tilføjede
endog, maaske især af Hensyn tilThomsen, nogle anerkjen
dende Ord om »den Sagkundskab og Smag, forenet med varm
Interesse for Konsten, der fandtes bos de nuværende In
spektører, og som maatte være Borgen for at Valget af de
Malerier, der indlemmedes i Nationalgalleriet, skete efter
de rigtige Anskuelser; men man mente, at man burde
søge en Betryggelse for Fremtiden, og troede, at den bedste
Lejlighed fandtes nu, da der maatte antages at forestaa
en 0
111
organisation af Samlingernes Bestyrelse«.*) Mini
steriet gik imidlertid ikke ind paa Andragendet. Det
svarede Konstforeningen den 28de August 1860, at det
paaskjønnede dens varme Interesse for Konsten i Danmark,
men at det holdt for, at en saadan stadig Deltagelse i
offentlige administrative Forhold, som her vare foreslaaet,
*) Konstforeningen i Kjøbenhavn, S. 115 If.