293 / 581
286
Mange have jo sét paa disse Billeder uden at ane Uraad,
og Spengler havde rost dem i sit Katalog. Saadanne Yt
ringer hørtes ikke blot fra den store Hob, der ikke
anede Høyens Mesterskab som Konstkjender og Konst-
historiker; men selv iblandt dem, som havde havt Lejlig
hed til at erfare hans -Øjes vidunderlige Sikkerhed og
Klarhed, fandtes der Enkelte, som ikke kunde bare sig
for at støtte disse Klager. Allerede inden Samlingens
Aabning vare de komne Christian VIII for Øre, og han
var ikke utilbøjelig til at tro paa dem. Han anmodede
Rumohr, hvis ansete litterære Navn havde givet ham en
høj Stjerne hos Kongen, om underhaanden at undersøge,
hvad det var, Høyen havde gjort. Rumohr bad derfor
øm Tilladelse til at se den nylig ordnede, men endnu
ikke aabnede Samling. Intet kunde være Høyen kjærere.
Rumohr kom som den prøvende, mistænkelige Kritiker;
men — han gav Høyen fuldstændig Medhold. »Det er
dristigt« sagde han, »men det er godt gjort; De har
bragt en fortræffelig Samling ud af det». Dog varede det
endnu en rum Tid, inden man kunde forsone sig med den
gjorte Forandring. Dette skete først et Par Aar senere,
da en engelsk Konsthandler kom til Kjøbenhavn, og ønskede
at kjøbe eller bytte gamle Malerier. Han var særlig an
befalet til Christian VIII, og Høyen fik Befaling til at
føre ham igjennem Galleriet, og navnlig gjøre ham op
mærksom paa de i Magazinet hensatte Sager. Men Konst-
liandleren var ikke at formaa til at gjøre Bud paa et
eneste af de Billeder, der fandtes der, skjøndt man havde
taget til Takke med meget smaa Bud, og han var villig
nok til at kjøbe af de i Galleriet ophængte Stykker.
Den Fortegnelse over den kongelige Malerisamling'