286 / 581
279
Dronnings Vedkommende deres Gravmonument i Bordes
holm.
Alt dette var nu saare godt, men — over 500 Male
rier, over Halvdelen af Samlingen var skudt til Side;
kunde dette være rigtigt? Spurgte man Høyen om hans
Hjertens Mening, saa mente han, at de genealogiske
Malerier paa Kobber (d. e. Kongerne fra Dan Mykillati til
Valdemar Atterdag) burde sælges til en Kobbersmed, at
over Halvdelen af hvad der var paa Lærred eller Træ
burde brændes, og kun den mindre Del deraf ophænges
paa Loftet, for mulig at benyttes til et eller andet histo
risk Vink; men han havde vel vogtet sig for at gjøre et
saa radicalt Forslag; han havde kun foreslaaet, at disse Bille-
der alle skulde hensættes i Magazinet.- Men selv dette, syntes
man, var en besynderlig Adfærd. Slotsforvalteren blandt
Andre kunde ikke tro, at alt dette var Jux, og da det
traf sig, at et Par yngre dygtige Konstnere netop opholdt
sig paa Frederiksborg, fik han dem overtalt til at gjennemse
den udskudte Masse. Han havde, om man vil, den Triumf,
at de udpegede 3 — siger tre — Stykker, som de syntes
nok kunde fortjene at ophænges, et -Ønske, som Høyen
ogsaa, efter at være gjort opmærksom derpaa, efterkom,
men alle de andre 500 maatte ogsaa de erklære for aldeles
uværdige dertil.
Disse Klager vare imidlertid komne vidt omkring, og
forbitrede Høyen den Glæde, han ellers maatte føle over
det heldig tilendebragte Arbejde. Han vidste med sig selv,
at han havde arbejdet alvorligt, og han glædede sig til at
Folk skulde se, hvilken smuk og anselig Samling der var
kommen ud deraf. Konstakademiets Præses, Kronprins
Christian var naturligvis en af de Første, der vilde se