117 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
holde den rå hør i forvaring, da hun ved at erlægge penge til dem
kunne afhente den fornødne hør tid efter anden.*1
Efter disse omstændelige undersøgelser, hvor frøken Ernst selv
opgav sin fabriks tilstand, Kettels’s undersøgelser på stedet, fabriks
mester Gordons undersøgelser af priser, kvaliteter og fabrikation,
var kollegiet nu parat til at indstille hendes sag for kongen. I ind
stillingen anførte Kommercekollegiet Gordons erklæring over prø
verne, men hvorvidt jøderne Wessely & Warburgs kaution kunne
være tilstrækkelig for en ny kapital af 5.400 rd., kunne kollegiet
ikke bedømme, da disse jøder i forvejen skyldte 4.000 rd. til Hans
Majestæts kasse. Kollegiet troede tværtimod, at det ville være
betænkeligt at betro dem denne sidste sum, og da frøken Emst
ikke har kunnet klare sig med de erholdte 10.000 rd., så haves
begrundet formodning til at tro, at hun lige så lidt ville være i
stand til at klare sig med den nu forlangte sum; desuden beskæf
tigede hendes hegleri kun 11 mennesker, og hendes varer var dyre
og af liden betydning. Efter disse omstændigheder turde Kom
mercekollegiet ikke tilråde Hans Majestæt at vove den forlangte
sum, men troede tværtimod, at supplicantinden burde gives det
svar: »at hendes ansøgning ikke kunne bevilges«.*2
8.
februar 1773 overleverede St. Thomas Secrete Raad frøken
Ernst’s gældsbeviser i Gravenhorst’s bo til advocatus regius Jacob
Schwartzkopff, men boets passiver var så store, at intet var til
dækning for de almindelige kreditorer.
Aktiverne udgjorde omtrent 37.000 rd. i dansk courant, medens
passiverne alene i panteforsikret gæld udgjorde ca. 42.400 rd.,
hvoraf frøken Ernst var kreditor for ca. 11. 500 rd. og kongen for
en 4. prioritet med ca. 6.310 rd. Passiverne fordelte sig således:
” 5