114 / 211
omtrent kunne beløbe sig til 5.400 rd. i det højeste. Hun tilbød
kaution af tvende formuende fabrikanter: Wessely & Warburg,
ligesom hun tilbød, at hun »maaske« hver halve måned ville af
betale noget af kapitalen. Samtidig bad hun om at få dette for
skud uden renter, »som hun umuelig kunde taale at give«. Hun
sagde også, at denne forlangte sum var af liden betydning for
kongen, men følgen af afslag ville være »de fattiges Fortvivlelse«.0,1
Den 2 1. september sendte arveprinsen denne ansøgning til Kom-
mercedeputationen med vedføjede skrivelse: »Deputationen vil
selv angaaende denne Ansøgning fra Frøken Emst skiønne om
tvende Ting 1) om hun kand hielpes, 2) om ogsaa mange Fattige
ved hende næres, thi da vil det være rigtigt at udfinde noget Raad,
siden disse ellers blive Almisse-Lemmer. Deputationen vilde derom
handle med hende«.0'
Den 24. oktober 1772 skrev Kommercekollegiet til agent Fré-
déric de Coninck om at lade en af Klædemagasinets betjente,
kræmmer Nicolai Kettels, så nøje som muligt undersøge og exami-
nere hørhegleriets tilstand, erkyndige sig om, hvor mange folk
der i de sidste fem år havde deres underhold ved fabrikken, og
i hvad stand den nu blev forefundet og drevet. Kommercekollegiet
ville gerne høre de Conincks egen udtalelse om fabrikken, og beder
om at få denne tilsendt.08
de Conincks svar indløb til Kommercekollegiet først i novem
ber med kræmmer Nicolai Kettels’s rapport; deraf erfaredes, at den
til hegleriet opførte bygning, redskaber, forråd af heglet og usolgt
hør, hamp og blår, i alt var ansat til 1.802 rd., nemlig:
for en bygning i hendes gård indrettet til
hørhegleri ..................................................................... 1.000 rd.
17 hegler, hvorpå hegles, å 10 rd. pr. stk
170 »
20 » , som skal være under reparation å 10 rd.
200 »
K A J F O L T M A R
112