111 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
Efter kongelig resolution n . maj 1772 pålagdes det at fuld
føre sagen mod frøken Ernst, men ifald der måtte komme mere
ind, end majestætens fordring beløb sig til, skulle det overskydende
beløb udbetales hende.<>()
Imidlertid havde kammeradvokaten gjort arrest i fabrikken, og
da man var kommet til hørsvingeriet, fandt man kun et lille forråd
af hør og blår. Frøken Ernst fortalte, at redskaberne var til liden
betydning for hendes gælds afbetaling, men for hende af stor vig
tighed, da det var det eneste, hun havde at ernære sig af; derfor
indsendte hun en ansøgning om at måtte befries for arrest i hendes
fabriksredskaber, imod at hun blev ansvarlig for dem. Kammer
advokaten forespurgte derfor, om disse redskaber, som var belagt
med arrest og siden udlagt ved execution, måtte forblive under
hendes rådighed til hendes nærings fortsættelse. Ligeledes om den
liden beholdning blår skulle sælges ved auktion eller måtte betroes
frøken Ernst efter rettens overlevering til salg, samt om det lidet
hør, som var på lager, måtte forarbejdes og sælges af hende.
Frøken Ernst’s andragende blev imødekommet. Hun fik red
skaberne overladt til brug, men de rå materialer af hør og blår
til forarbejdning og udsalg fik hun kun mod kaution, således at
hun skulle indbetale til kammeradvokaten de penge, som salg af
disse varer indbragte.61
Så bliver der en lille pause til 6. august 1772, da frøken Ernst
på denne dato anholdt om forskud til indkøb af 150 skippund hør,
som plejede at være hendes vinterforråd. Der lå opkøbt til hende
i Polen en større mængde hør for sådan en pris, som man aldrig
før havde vidst af i Danmark. Når urolighederne blev stillet, hvil
ket antagelig ville ske til foråret, kunne hun give anledning til,
at linnedfabrikkerne kunne sælge lige så billigt som andetsteds.
Hun kunne ikke tro, at hendes beskæftigelse med at anlægge en
rigtig »Engelsk Hør Fabrik« og erholde prima materialer til usæd
109