107 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
nok. I kammeradvokatens skrivelse den 23. april 1772, hvor han
gør rede for Gravenhorst’s bos tilstand, hedder det: »deels ogsaa
paa de Folks Tilstand, hvor hun har Penge til gode for Slaver«.48
Slavehandel var et farligt foretagende for dem, som ikke kendte
nok til handelen. Man kunne tjene mange penge, hvis man var
heldig; men var man uheldig, kunne det gå, som det gik det
Guineiske Handels Societet, der var det samme som det under
Bargum og Gustmeyers Enke bestående Slavehandels Societet, der
fik en octroi 18. marts 1765. Societetet havde fået overladt forterne
Christiansborg og Fredensborg med tilhørende loger på Guinea-
kysten i 1765, men handelen betalte sig ikke.19
Direktør Frederik Bargum måtte forlade landet efter nogle uhel
dige pengetransaktioner. Så uheldigt gik det dog ikke for frøken
Ernst. Men situationen var alvorlig nok. Fra St. Thomas erklæ
rede bogholder Jens Gerner, der havde med dødsboet at gøre, »at
Boet bliver fallit og ingen Betaling er at vente. Imidlertid er
Skiftet endnu ikke sluttet«.50
Det er mærkeligt, at hendes foretagende brød sammen netop
på det tidspunkt, da slavehandelen var i rivende udvikling. Man
har tal, som illustrerer slavebestandens vækst på St. Croix med
matriklerne som kilde. Den store tilvækst begyndte efter statens
overtagelse af øerne i 1754. Her vises antallet af negere på hele
øen St. Croix i de følgende år:
1758
1766
1775
1786
1792
1803
11.807 I 7*I 97
23-3^4 22-°9521.840
26.527
Det vil ses,at tallet for 1758 til 1766 varpænt stigende, medens
fra 1766 til 1775 antallet viser en næsten explosionsagtig udvikling,
for så at nærme sig en mere rolig tendens.
Måske var det hollænderne med deres hårde konkurrence, der
næsten beherskede al handel på øerne, som var skyld i Graven-
1 0 5