112 / 211
K A J F O L T M A R
vanlig billig pris skulle blive til intet, hvis et pengelån til lidt over
5000 rd. blev nægtet hende.
Hun ville forevise konnossement, og lade hørren oplægge et
sikkert sted og deraf tid efter anden hente det, hun behøvede, og
forud betale, »ligesom hendes Kræfter tillade at arbeyde og sælge
til, som er den eneste Maade hun kan hielpes til at fortsætte denne
nyttige Fabrik, hvis Undergang vilde foraarsage utallige Fattiges
Jammer«. Så derfor måtte hun forstrækkes med penge til hørrens
betaling, samt fragt og told. Til overflødighed ville hun stille kau
tion, så Hans Majestæt på denne måde intet risikerede derved,
men hun bad om, at ansøgningen måtte bønhøres så betids, at
det fornødne kvantum hør kunne forskrives, da ingen skipper ville
indtage den for sent på året.
Hun oplyste, at grunden til hendes ansøgning var hendes fabriks
vigtighed - påstår hun - ved export til Christiania og Christians-
sand. Hun mente altid at kunne holde konkurrencedygtige priser,
så hun kunne forsyne begge rigerne, da hun havde redskaber og
folk dertil.62
Til hendes drømme svarede Kommercedeputationen: »Da sam
me ikke var forsynet med noget Fond, saa kunde den ej heller ind
lade sig i bemeldte Ansøgning«.03
Den 18. august melder kammeradvokaten, at doktor Rebhun’s
dødsbo har holdt execution og udlæg i frøken Ernst’s effekter med
404 rd. 2 mk. 9 sk., og anmoder, om nødvendige dokumenter måtte
tilstilles ham.04
Men i august dør frøken Ernst’s stedmoder etatsrådinde Mar
grethe Elisabeth Ernst, født Weinmann, 94 år gammel. Hun
blev bisat fra Helliggeist Kirke den 27. august 1772, for senere
at blive ført til Viskinge Kirke, hvor hendes afdøde mand var
blevet begravet i 1750. Frøken Ernst og stedmoderen havde alle
rede den 30. maj 1764 oprettet et testamente,G,> hvori de gensidigt
110