109 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
og skrev, at det ville være nødvendigt at erkyndige sig om frøke
nens hørhegleris tilstand, og hvilken betydning det havde for de
fattige. Magistraten undersøgte forholdene i en synsforretning den
15. oktober: »Hvorefter den heele Masses Værdie var 300 rd. og
Arbejdere 3 i Kongl. Tjeneste staaende Soldater, men ingen af
Byens fattige Indvaanere«.54
8. november 1 771 udstedtes en kongl. obligation på 10.000 rd.
til banken, og otte dage senere indsendte kammeradvokaten ud
kast til stævning, hvorefter advocatus regius kunne indtale Hans
Majestæts ret i hendes tilgodehavende fordringer i Vestindien, så
vel som i hendes herværende ejendomme.50
20. november indsendte kammeradvokaten udkast til bankens
transport og den kongelige obligation med de vestindiske fordrin
ger, da advokaten mente, at man ikke kunne indtale kongens ret,
førend kongen havde adkomst. Han mente derfor, at frøken Ernst
skulle give Hans Majestæt Kongen kopi på hendes tilgodehavende
i Vestindien; hvis hun ikke ville give kongen denne kopi, da var
der intet andet tvangsmiddel imod hende end at gøre arrest i do
kumenterne og siden efter fortfare med dom og execution.55
Kammeradvokaten skrev under 22. november 1771 til Finans-
kollegiet, om han snarest måtte få frøken Ernst’s obligation til
banken og dennes transport herpå, samt om bankens regning på
renterne, da dokumenterne helst skulle besørges endnu i år med
de udgående skibe, da i manglende fald 6 å 7 måneders tid ville
tabes, og andre kreditorer kunne frygtes at indkomme med fordrin
ger i mellemtiden; men først den 28. februar 1772 fik kammer
advokaten alle dokumenterne med ordre til med første skibslejlig
hed at sende dem til inddrivelse i Vestindien hos advocatus regius
Jacob Schwartzkopff.5“
16. marts 1772 søgte frøken Ernst, om de forstrakte 10.000 rd.
måtte udvides, og om Hans Majestæt i sit navn ville lade hendes
1 0 7