106 / 211
K A J F O L T M A R
nen, som i. august svarede, at hun endnu ikke havde fået resolu
tion på sin ansøgning om at betale ved transport på sine fordringer
i Vestindien. Hun håbede, at det måtte bevilliges hende, idet hun
i manglende fald ikke kunne indfri sit gældsbrev, efterdi hendes
formue bestod i disse vestindiske fordringer og i hendes anlagte
hørhegleri i København.46
Det er første gang, vi hører hendes vestindiske fordringer om
talt; hidtil har hun ikke omtalt sin formue, hverken da hun optog
banklånet eller søgte den kongelige garanti. Er sandheden om hen
des hørsvingeri ikke den, at hendes formue var så hårdt indefrosset,
at hun ikke så anden udvej til at skaffe det daglige brød end at
anlægge sit hørhegleri og prøve en ny udvej?
Hvornår hun begyndte på det vestindiske foretagende, vides
ikke med sikkerhed, men hun skrev 12. januar 1778, at hendes
»Midler i 17 Aar har staaet frugtesløse hen i Vestindien«, d.v.s.
fra 1761.
30. august 1754 blev den handel, der hidtil var monopoliseret
for det Vestindisk-guineiske Kompagni, åbnet for alle kongens
undersåtter i Danmark, Norge og Slesvig, men samtidig blev den
handel med slaver, som stadig væk havde været tilladt, belagt med
den klausul, »at de i Africa kiøbte Slaver maae ingenlunde hen
bringes eller sælges andensteds end til de danske Colonier i Ame
rica«. I samme forordning blev de danske undersåtter fritaget for
told af slaver, når de handlende var forsynet med pas fra det
Vestindiske Rente- og General-Toldkammer og dertil brugte kon
gelige undersåtters skibe direkte fra Guinea. Denne chance har
frøken Ernst udnyttet.47
Frøken Ernst var medinteresseret i et handelshus, som havde
sine egne skibe og en sukkerplantage på St. Croix. Indehaveren
Johan Adolph Gravenhorst var nylig død på St. Thomas den 12.
januar 1770. At frøken Ernst har handlet med slaver, er sikkert
104