322 / 557
3 1 0
Flemming Dahl
da Hall avgørende slår ind på indrømm elsernes vej, træ
der h an i ju li 1858 — til usk røm tet glæde selv fo r en
m odstander av B ism arck ’s fo rm a t1) — ud av regeringen.
Selv nægter h an bestem t at overtage stats- og ud en rig s-
m inisterportefeuillerne. Tabu retk læber er h a n ikke, h an
er træ t og vil ikke lege med mere. Der blæser fra nu av
en iskold vind om kring Andræ; den manglende solvarme
og h arm on i i h jemm et sæ tter sit præg på ham . Alligevel
går h an ikke ud av politik; men til at yde en positiv in d
sats fra regeringsbænken er h an ikke mere til at formå.
Dog endnu spiller han , som altid med dyb fo rag t h a r
hund set det av Bondevennerne dom inerede folketing,
gærne førsteviolinen i landstinget, og h an b ehersker 1862
—63, ene sekunderet av Krieger — »Dioskurerne«, der
udøver m agten uden ansvarets tynge — ganske fæ llessta
tens rig sråd ved sine skarpe domme og sit ætsende vid.
Med m esterskab giver h an fra nu av rollen som k ritisk
po litiker og politisk k ritik er, navnlig det sidste. E fte r
h ånd en bliver h an hade t som få, den mest upopulæ re
m and i det danske m onarki, en »Dr. Stockmann« med
sit »»eget Solsystem« udi Politiken, som in tet andet m ø rk t
eller lysende Legeme følger«. Han ænser det ikke, så lidt
som m ånen hundene, der g iamm er ad den. Men lidt efter
lid t fæstnes dog i offentlighedens bevidsthed det billede,
som Bille elegant, men overfladisk tegner av Andræ »som
en ensom kold F ix stje rn e« : »For hans kolde, k lare F o rnu ft
er intet P roblem fo r vanskeligt, men i hans Bryst b ank e r
der in tet H jerte, i h an s Sjæl er der ingen Følelse af
Varme eller Begejstring fo r Ideer. H an k jender kun Ræ
sonnementet, k u n den rationelle Slutningsgang, kun a b
strak te Begreber og blodløse Theo rier«2).
Det er mod denne k a rak te ristik ,
Johanne Luise Heiberg
p ro testerer så energisk i det ovenfor (s. 306) citerede
Jfr. »Preussen im Bundestag«, III, s. 371, 388, 421, 423.
2) Citaterne er fra »Fædrelandet« 20. okt. 1866, hvor forholdstals
valgmåden angribes som »doctrinair«, og »Dagbladet« 3. juni 1863.