318 / 557
3 0 6
Flemming Dahl
rede — saa vil De let kunne forestille Dem de utallige
Overveielser og Contra-Overveielser, som det h a r kostet
mig, inden jeg kunde komm e til at nedskrive disse Linier,
og De vil da ogsaa med nogen Deeltagelse modtage Be
vidnelsen af den oprigtigste Taknemm elighed fra
Deres hengivne
d.
12.
December 63.
G. Andræ.«
Fo r
fru Heiberg
står sikkert både
And ræ ’s
billede og
deres indby rdes fo rho ld ganske k lart. Hun veed bedre
end nogen anden, a t Andræ ikke blot ejer et sk a rp t h o
ved, men også et varm t hjæ rte, og h u n »troer, Beskjæf-
tigelsen med de kolde, strænge Tal er en Dæmper p aa
denne Følelse, h an med Anstrængelse og Møie arbeider
p aa at skjule og qvæle«. Men h u n ser også fa ren ved
vennens politiske og menneskelige selvisolering: »Kold er
Andræ im id lertid ikke, men ligesom m an tildæ kker lis
m ed varm e G jenstande fo r at holde Kulden vedlige, saa-
ledes tildæ kker Andræ sig med lis fo r at afkjøle, hvad
der b ræ nder i hans Ind re; det er et fa rlig t Experim ent, thi
lidt efter lidt k an let det Ind re ganske afkjøles ved denne
yd re Kulde, men endnu vil jeg ikke tro, at det er komm et
saa vid t . . .« Det er en selvfølge, a t hu n med varm e ven
der sig imod Andræ ’s syn: »Jeg b ry d e r mig ikke om a n
d re Mennesker end de faae, jeg ho lder af, alle and re ere
m ig ligegyldige«. Vennen h ar, efter hendes mening, »lige
som sat sin Sjæl i Fængsel og ender vel med ligesom
hiin berøm te Fange at have nok i en Edderkops Selskab«.
E t dusin å r senere sk river hun fortvivlet til Krieger:
»Hvor frygteligt! Jeg synes, at dette rigt udstyrede Men
neske meer og m eer fo rvand ler den bløde Klump i venstre
Side til Steen og Metal. Gud fri os fra det Onde!«1).
F o rk laringen på denne triste udvikling søger h u n dels
*) Breve av 18. aug. 1861, 3. juni 1863, 19. maj 1864, 10. marts 1875,
Heiberg-Krieger, I, s. 35, 178, 290; II, s. 246.