Previous Page  313 / 557 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 313 / 557 Next Page
Page Background

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab

30 1

I dette selskab trænger Krieger ikke til nogen fo rsva­

re r; bægge venner sidder »i een Lovtale om« ham , og når

h an er borte, går Andræ ind i hans rolle som fru Heiberg’s

»Sekretær«. H an »stormer med Inderlighed ind paa«

hende fo r at få hende til at arbejde på sine erindringer

og p riser hendes um iddelbare stilkunst, men fra råd e r

hende omvendt på det bestem teste at lade »Et Liv« u d ­

komm e før efter hendes død. Han vejleder og h jæ lper

med rå d og dåd ved udgivelsen av J. L. Heiberg’s »Sam­

lede Skrifter« (1861—62) såvel som ved hendes (og Adam

H au ch ’s) udgave av m indesk riftet om P. A. Heiberg og

hans h u s tru (1882) ; Andræ ’s ængstelige tak t kæmper her

en h å rd kam p med Johanne Luise’s instinktive følelse av,

på hvilket felt det avgørende fo rsvar for fru Gyllem-

bou rg ’s hand lem åde m å føres1). Intet under da, at hu n

altid ønsker at høre hans domme, men ikke vil, at Krieger

m å røbe fo r Andræ, at hu n går i kirke og på bal; at hun

bestandig længes efter »hans velgørende Samtale« og over

fo r Krieger giver sin skuffelse luft, når Andræ und lader

a t skrive til hende på sine rejser. Han spiller unægtelig

en hovedrolle i hendes breve. I skæm t og i alvor. Når

hu n m isbilliger, at mænd i syden kysser hinanden , må

hu n le ved tanken om, hvo rdan Andræ vilde reagere i en

sådan situation. Og da h u n 27. August 1886 taler om sin

alderdom , er det »jo natu rlig t og i sin Orden, at Andræ

og jeg følges ad«. In tet under da, at fru Heiberg, der i

Krieger

h a r fundet en broderlig ven, som fo r hende be-

*) Omvendt sejrede fru Heiberg’s og Krieger’s pietet over Andræ’s

pertentlige videnskabelige redelighed, da Andræ bearbejdede Heiberg’s

»Optiske Monographier« og gjorde dem færdige til trykning. I hans

redaktion sluttede forordet (»Prosaiske Skrifter«, IX, s. 376): »Ved Ud­

givelsen har man nu kun rettet enkelte Unøiagtigheder, som man antog

Forfatteren selv vilde have fjernet, d e r s o m de, ved den endelige

Revision af ■Manuskriptet, h a v d e t i l d r a g e t s i g h a n s Op ­

m æ r k s o m h e d « ; men inden trykningen udgik de fremhævede ord

(»C. G. Andræ«, I, s. 248—49).

KØBENHAVNS

KOMMUNEBIBLIOTEKER

U -K B H