314 / 557
3 0 2
Flemming Dahl
tegner så at sige selve det daglige brød, i
Andræ
stadig
ser sin ungdoms ridder, om m an vil: den ædle vin, der
udmæ rker søndagsbordet frem fo r hverdagens kost.
Det er selvfølgelig um u ligt at grunde eller gætte på,
hvad Andræ kunde være blevet fo r fru Heiberg, ifald
hun ikke havde h a ft Krieger som daglig omgangsven og
hjæ lper. Eet og andet træ k i deres delvis ukend te b rev
veksling modsiger im id lertid ikke fo rmodningen om, at
det er fru H eiberg’s møde med Krieger, der i overvejende
grad h a r b id raget til Andræ ’s m ere passive optræden over
fo r hende. Glemmes bø r det vel heller ikke, at medens
Andræ 1857 på Krieger’s stad ig t gentagne forespørgsler,
om h an tu rd e næ rm e sig fru Heiberg, viiste sig alt andet
end »tilskyndende«, var det fru Andræ, der ved sine s ta
dige stæ rke op fordringer, som Hall bemæ rkede, havde en
»væsentlig Andel i, at h an kny ttede dette forhold« —
unægtelig en behændig skaksp illers vellykkede dronninge-
træk! I Krieger, der utvivlsom t selv h a r elsket fru Hei
berg oprigtigt, h a r h u n sikkert set sin »nærmeste ven«,
m en Andræ havde nu engang det prøvede ungdom sven
skabs førsteret, og m ed dets glans, dets charm e kunde
den senere forbindelse næppe kappes. I m odsat fa ld havde
h u n dog m åske alligevel ægtet Krieger.
Både
fru Heiberg
og
Andræ
tillægger deres livslange
venskab en sand, en um istelig væ rdi1) . T ryg t stolende på
*) Ved de to umiddelbart på hinanden følgende 70årsdage udveks
lede de to gamle venner følgende skrivelser:
Kjære Andræ!
»Den 14
d e O k t o b e r 1 S 8 2 .
Saa vidt kom vi! Da De gik først ind i denne Verden, haaber jeg,
at De er saa ridderlig at lade mig først gaae ud af den, thi en Ven
som Dem kan jeg paa ingen Maade undvære. Tak for de Aar, vi have
kjendt hinanden!
Deres inderligt hengivne
J o h a n n e L u i s e H e i b e r g . «
»Torsdagaften d. 16/1± 1882.
Jeg haaber, at Krieger har sagt Dem, hvor rørt jeg blev
ved at modtage de hjertelige Ord, hvormed De hilste mine 70 Aar.