HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

308

Flemming Dahl

samme idealer, som møder os i erklæ ringen

0111

m enne

skerettighederne. I denne tankegang enes de to ån d s

a ristok ra te r Andræ og Heiberg, og som de and re m ed

lemm er av den H eiberg’ske kreds ho lder Andræ sig uden

fo r enhver syslen m ed p ra k tisk politik. Men i han s unge

ægteskabs fø rste lysere år, da h an føler sig fast fo r

ank ret i hjemm et, vokser efterhånden den politiske in te r

esse i hans sind, og å re t 1848, der med fan fa rek lang k a l

der alle friske og ub rug te k ræ fte r til kam p, være sig i

ildlinjen eller ved den fo rfatningspolitiske fron t, ser

Andræ

som et av de m est frem trædende og frem ragende

m edlemm er av den grundlovgivende rigsforsam ling (1848

—49). E ndnu h a r ingen kølig skepsis lamm et hans

h and lek ra ft, og selv det u fo rtjen te nederlag, han s sk a rp

sindige eetkamm erforslag lider over fo r Centrums h im

m elråbende m angel på politisk forudseenhed, standser

h am ikke i hans bane. Som fo rm and i det første fo lke

ting (1850—-52) befæster h an sin saglige position ved sin

overlegent dygtige ledelse av tingets forhand linger. Rent

m enneskeligt føler h an en bølge av begejstret sympati

slå op imod sig, da h an d. 15. ap ril 1854 avskediges fra

sine embeder, — som oberstlø jtnan t og docent ved den

m ilitæ re højskole — , efter at h an i stolt u fo rfæ rdethed

pu re h a r avslået k rigsm inisteren general C. F. H an sen ’s

utrolige k rav om, at h an skal nedlægge sit landstings

m an d a t og fo r frem tiden avholde sig fra politik. Ved m i

nisteriet Ø rsted’s fa ld d. 3. december s. å. løftes h an av

folkestemningen til finansm in isterens tabu ret, og både

under

P. G. Bang ’s

forsæde (1854— 56), i sit e g e t m in i

sterium (1856— 57) og i

H all’s

1. regering er h an 1857— 58

»Saltet«, den »ledende Tanke«, den »Jærnvilje«, deravvæ r-

ger såvel den politiske lykkeridde r L. N. Scheele’s mange-

hånde overgreb som grevinde D anner’s æ rgerrige p erson

lige politik. I sin — stundom noget sm åtskårne — m od

stand imod denne drives h an til en viss g rad frem både