155 / 311
Det allermæ rkeligste er, at Kongen fra sit Sovekammer ved
Hjælp af Kæder og T allier kan lade en Vindebro — som er ret
langt borte — gaa op og ned.
Haven er om trent lige saa stor som Tuillerie-Haven i Paris,
ven, saairem t Hr. Gesandten vilde forføje sig derud. Kl.
2
tog
han altsaa ud til Haven med fire af sine Ledsagere og blev mod
taget af Kongens Sønner Christian og Hans Ulrik. Kongen spad
serede alene i Haven og gik Hr. Gesandten i Møde. Denne hilste
men uden dennes lange og prægtige Alleer. Den danske Have
synes mere at skulle tjene en fornuftig Husfader til Nytte og
Bekvemmelighed, end til a t vise kongelig d. v. s. overflødig Pragt.
Den 7. September lod Kongen vor Gesandt vide gennem Corfitz
Ulfeld, at han efter Middagsmaaltidet vilde være at finde i Ha-
„Før og K u“. 4de A arg. Nr. 7.
14 5
ham med en dyb Bøjning, som Kongen besvarede. Kongen satte
derpaa sin Hat paa Hovedet, og Hr. Gesandten ligesaa. Da Kon
gen saa, at vi (de fire Ledsagere) nærmede os, tog han Hatten
af for os. Hr. Gesandten benyttede sig af det italienske Sprog
og sagde, at dette var en lykkelig Dag, da han havde faaet sit
(Fortsæ ttes Side 147.)
'S
£
S 2
O
Td
<3
°3
¿3
P4 <D
S’>
rf}
r-
£
bo
11
ri "i
'C cS
Æ
GO
TO
fe I