161 / 311
K aadlnisbibliotheket.
Gothersgade paa Strækningen: Reformert Kirke—Nørrevold.
Bygningerne inden for Plankevæ rket (tilhøjre), som var berygtede, fordi de i et Halvthundrede Aar fra Kælder til Kvist havde været
udlejet til prostituerede Kvinder, nedreves i Aaret 1898 for at give Plads for en Forenings-Bygning, som opførtes af „Kristelig Forening
for unge Mænd“. — De tre Bygninger med Frontespice, som ses i Rosenborggade, nedreves i Aaret 1916 tilligemed flere Bygninger
i Tornebuskegade for a t give Plads for en stor Tilbygning til fornævnte Forenings Bygning (som ses paa det nederste Billede).
Billedet af denne nye Tilbygning ses paa Side 153.
Reform ert K irkeplads.
Bosenborggade.
og Madame Sophie Amalie Lindenov fra Lindenborg. Medens Da
merne tidligere havde m aattet lade sig nøje med at køre i Ka-
rousel og stikke til Ringene fra Postvogne, var der nu blevet
lavet Vogne som Triumfvogne, udskaarne og forgyldte og ind
vendig klædte med Fløjl.
Disse Karou-
seller eller
Ringridnings
fester synes at
have
fundet
Sted i Christi
an IV’s gamle
botaniske H a
ve, den nuvæ
rende Excer-
cerplads. Un
der Christian
V blev der her
anlagt et nyt
„Lyst kv arter“.
Langs den ny
lig
anlagte
Østervoldgade
blev der opført
to Væksthuse,
det ene oppe
ved det skarpe
Hjørne til Go-
tersgade, det
andet, „Pome-
ranshuset“,
længere
hen
imod Slottet. Midt imellem dem, paa den Grund, som nu indtages
af den kgl. Livgardes Chefsbolig, lod Kongen opføre et nyt Lyst
hus, „Lysthuset med de 4 Knapper“. Længere mod Øst og ret ud for
Slottets Portbygning og Vindebro, opførtes 1672 Rosenborg Slots Port
af Generalbygmester Lambert van Haven, der vistnok ogsaa byg
gede Fogdens eller Slotsforvalterens Bolig, den senere Komman
dantbolig eller Direktørbolig, der dog senere, ved Midten af det
18. Aarhundrede, blev ombygget af Harsdorffs Svigerfader. Endnu
længere mod Øst opførtes 1688 Gartnerboligen, der senere blev
forhøjet med et Stokværk, dernæst det ligeledes endnu staaende
Vaskerlius med sine Tørrelofter og Luger, Stalden — det nuvæ
rende Overvintringshus — og helt henne paa H jørnet af Sølvgade
„Det runde Lysthus“, der senere er revet ned.
„Det
nye
Lystkvarter“
var delt i fire
Karéer,
hver
med en Run
ding i Midten
og med en Fon-
taine midt i
Anlæget, der
var ind fattet
af en ganske
lav Mur, der
paa Hjørnerne
og ved alle
Indgangene til
Kvarteret —
der var een
Indgang midt
paa hver af de
4 Sider, — blev
afsluttet med
en
firkantet,
muret Piede
stal eller Pille.
Hver af disse
, .
Piller bar en af
K. F. U. M.s Bygning (Facaden til Gothersgade).
de
Mar
morkugler, som længe har ligget hjemløst i Haven og bleven slidt
mangekantede af københavnske Børns Fodsaaler. Ligeud for Slot
tets store Taarn var de to Ringrendingssøjler rejst, som senere
blev flyttet og i 1842 blev sat op paa deres nuværende Plads ved
„Grønne Bro“. En bred Gang løb uden for Muren, mellem denne
og Husene langs Volden, og i denne Gangs M idterlinie var der
rejst fire Pyram ider med T rappetrin eller Hylder til at sætte
Blomster paa.
151