162 / 311
I en a f L ystkvarterets Afdelinger blev der endelig anbragt en
astronomisk Mærkværdighed: en stor Halvglobe af Kobber, der
indvendig forestillede Himmelhvælvingen, og hvori Stjernebille
derne var hugget ud. Af et Par Mand kunde denne Globe ved
Hjælp af et Maskineri drejes i Løbet af et Døgn, saa man ind
vendig fra ved
fuldt Dagslys
kunde faa et
levende Bil
lede af S tjer
nernes Gang
over Himmel
hvælvingen.
Rundt om i
Haven, særlig
i Kavallergan
gen, der førte
hen til „Det
blaa Lysthus“,
og
omkring
„Det o ttek an
tede Lysthus“,
stod der en
Del
B illed
huggerarbej
der og ikke
mindre end 77
^Positurbørn“.
De
fæ rreste
var af Metal
eller Sten og
langt de fleste
af Gibs eller
Ler. De er da
ogsaa
gaaet
al Kødets og
Lerets Gang,
og kun to af
Positur bø rn e
ne er tilbage,
nemlig Herku
les og Marts
paaMurpiller-
ne ved Døren
til
„Grønne
Bro“.
Ogsaa Stenfigu
rerne kunde blive
mærkede af Tidens
Tand eller maaske
af Kaadhed og Øde
læggelseslyst.
En
„Bachus paa Tøn
den“ — et af Tidens
mest yndede „Posi
turbørn“, var bleven
noget skamferet, og
i sin Naade skæn
kede Frederik III
den omtr. 1654 til
Fogeden i Haven,
der senere under
Belejringen skulde
gøre sit Navn be
rømt, Hans Rost-
gaard, som lod den
stille op i Abildha-
ven ude paa sin
Gaard Krogerup ved
Humlebæk.
Her
faldt senere Poeten
Laurits Thura i Begejstring over den:
Hvor Bacchus, gjort af Sten, er paa en Tønde sat,
og har i højre Haand en dejlig Drue fat.
Om denne Bacchus jeg mig haver ladet sige,
at han fra Rosenborg til Side maatte vige,
endel af Aarsag, han var stødt paa Haand og Fod,
men allermest fordi han uden Skjorte stod.
Heri har Digteren nu næppe Ret. Skulde Mangelen af Skjorte
paa et Billedværk have været anstødelig for Datidens fornemme
Herskaber, maatte sikkert de aller fleste af Havens Positurbørn
have faaet deres Afsked paa graat Papir.
Trods de Fortrædeligheder, Rostgaard som Foged havde med
Gartneren
i
Haven, mener
Thura, at han
paa Rosenborg
jo dog paa
lutter Roser
gik. Kommer
der en Ven,
synger Thura
til Rostgaard,
saa er det-
første
„Her er et
Himmerige,
han faar at
høre straks,“
og her saa
sandt at sige
Du lever som
en Prins, —
hvad
kan
Du
ønske
mer ?
Paa
Rosen
borg Natur
og
Kunst
tillige ler.
Se hist hvor
Svanen ned
i
smæltet
Sølv
sig
dukker!
Se hvor P o -
m o n a der
sig
dybt
mod Jorden
bukker!
Se blot hvor
pyntelig og
nipper F lo r a
staar!
Kong Salomon ej
selv i Skønhed
hende naar!
Se der en liden Lund,
en Pris for alle
Skove,
hvor rosomt er at
gaa og stundom
sødt at sove,
Se her en liden Høj,
ved Kunsten net
ført op,
ej ulig Helicon og
Pindi Bjærge-
Top!
N aar andre rejse
langt en N a tte r
gal a t :høre,
har Du det Sukker-
Næb ret lige ved
dit Øre.
Solsort og Finke
med Musik paa
Linde-Top,
saa tid t Du er til Bords, frivillig varter op!
Hvad Lyst og Aanderum Monarken mellem Stunde,
af Rigets Byrder træ t, i disse køle Lunde
forfrisker Sindet med, har Du saa tid t Du vil,
— og aarlig faar endda af Kongen Penge til!
D et k gl. liib lio th ek .
Reformert Kirke (Facaden til Gothersgade).
„Reformert K irke“ (tysk-fransk) Hj. af Gothersgade, Rosenborggade og Aabenraa, skylder den stærke
Indvandring af Kalvinister i Slutningen af 17. Aarhundrede sin Tilblivelse. Den
20
. April 1688 ned-
lagde den reformerte Dronning, Charlotte Amalie, Grundstenen. Dronningen havde skænket
11,000
Rdl. til Kirkens Opførelse og skænkede senere 5,412 Rdl. til Præsteboligens Opførelse i Aabenraa.
Grunden var skænket af Kongen (Chr. V). Oktober 1689 var Kirken færdig, og blev indviet den
10
. November 1689. — Ved Byens Brand 1728 gik K irken op i Luer, men opførtes paany (indviedes
4. April 1731) for Menighedens egen Regning og ved Indsamlinger i Udlandet; den opførtes i om
tre n t samme Skikkelse, som før Branden og hvori den nu staar. — Af R estaurationer kan nævnes
en i 1870erne, da T aarnet helt nedtoges og opforgyldtes, og en i 1889, baade ind- og udvendig, der
kostede 22,000 Kroner (under Ledelse af Professor L. Knudsen). K irkegaarden, der indviedes 1695
og nedlagdes 1851, er nu en indhegnet Plads, om hvilken der i 1903 er anbragt et nyt Jerng itter
(14,000 Kr.). Der findes flere Ligstene, af hvilke vi nævner den over V iceadm iral Joh. O lfert Fischer
(f 1829). — Ved K irken er ansat en tysk og en fransk Præ st; sidstnævntes Bolig er i Aabenraa,
bag ved Kirken, førstnævnte i den tyske Menighedsbygning i Gothersgade (se Billedet Side 154),
opført 1886. (Prof. L. Knudsen).
Det kgl. B ib lioth ek .
senere Billede af Reformert Kirke.
152