skulde naa ham, inden lian kom til Hovedstaden. Ti saa rask
kørte de, at den ene Hest styrtede, da Slæden holdt for Rosen
borgs Dør.
I den Uge, som kom, gik Alles Tanker i København ud til
Rosenborg, og Adelige og Borgerlige stimlede sammen ved Foge-
hun dog næppe faaet Lov til a t passe sin syge Herre. Den Ret
lod Leonora Christine sig ikke røve, — og nu havde Ulfelds
Magten.
Men den stolte Leonora Christine var ikke mere rolig for sin
Frem tid, end den hadede og foragtede Vibeke Kruse, hvem Chri-
Huset Nr. 21 i P ilestræ de, som blev nedrevet i Aaret 1874.
R aadhusbibliothekel
dens Hus foran Broen over Graven — det var kun Rigsraaderne
og de fornemste Herrer, der fik Lov at gaa over Broen — for
a t spørge til den gamle Konge. Vibeke Kruse, som havde væ ret
hos ham den sidste Snes Aar om trent, laa selv syg i den anden
Ende af Stueetagen. Men selv om hun havde væ ret rask, havde
stian IV trofast havde holdt af de sidste 20 Aar, hvilket var Grunden
til Kongedatterens og hendes Mands Had, var for sin. Fra den
Halvbroder, der vilde blive Konge nu, og særlig fra hans Hustru,
Sophie Amalies Side, havde hun in tet Godt a t vente. Hun brast
i Graad, da hun kom ind i Taarn-Stuen og saa sin Fader, knæ
148