157 / 311
saa gennemgribende Forandring, idet Byggeselskabet „City“, til
hvem Fisker og Volmer havde afstaaet Ejendommene Kristen-
bernikovstræde
2
—
22
, nedrev hele denne Række samt Østergade
26—30 og paa Tomten opførte de af A rkitekterne E r ik S c h iø d te
og Ch r. A r e n tz e n tegnede store Forretningshuse.
Planen om Citygades Forlængelse til Ny Østergade hviler sta
dig, men er dog vistnok ikke opgivet.
(Fortsat fra Sido 145.)
Ønske opfyldt, at komme Kongen i Tale. Kongen svarede paa
Latin, paa hvilket Sprog Samtalen blev fortsat. Vi holdt os til
bage, og Kon
gen førte Hr.
Gesandten ind
i et lille Lyst
hus, der rundt
om var forsy
net med Vin
duer (det o tte
kantede Lyst
hus i Krum
springet). Her
stod paa et
Bord af Sten
en Del Bag
værk, som Kon
gen bød Hr. Ge
sandten. Der-
paa førte han
ham ind i en
firkantet, m a
leriprydet Sal
(i „Det blaa
Hus“),
under
hvilket
han
plejede at stil
le sine Musi
kanter. Da vi
kom,
hilste
Kongen a tte r
paa os med
stor Naade og
blev selv staa-
ende m idt i
Salen
tillige
med Hr. Ge
sandten. Paa
engang lod en
fuldtonende
Musik sig høre,
baade in stru
mental og vo
kal,
hvilken
pludselige og
uformodede
Nydelse vi alle
hørte paa med
Forbavselse.
Lyden kom op
til os gennem
forskellige
Lydhuller og
syntes
snart
ganske nær og
snart længere
borte. Hr. Ge
sandten u d tal
te begejstret sin Beundring over denne nydelige Opfindelse, som
skyldtes Hs. Majestæt selv, og naar Kongen af og til saa hen paa os,
søgte ogsaa vi ved vore Blikke at lægge vor Beundring for Dagen.
Under Pauserne gik Kongen op og ned med Hr. Gesandten og talte
hele Tiden med ham, som om Latin havde været hans Modersmaal.
De begyndte med ligegyldige og spøgefulde Ting, men kom til
sidst ind paa de alvorlige og vigtige Sager, som vedrørte Ambas
saden. Bl. a. sagde Kongen, hvad Hr. Gesandten senere fortalte
mig, at han i høj Grad misbilligede Hertugen af Orleans’ Op
træden over for Kongen af Frankrig . . . Da Hr. Gesandten havde
F ot. KaadTiusforvaiteren.
S ilk eg a d e se t m od P ile str æ d e (i B a gg ru n d en ).
Tidspunktet er omkring 1898, forinden Nedbrydningen af Pilestræde paabegyndtes i Anledning af
Opførelsen af det nye City-Kvarter.
Frøken Jordans bekendte Iiejebibliothek.
ta lt med Kongen i et Par Timer, udtalte han sin Ængstelse for
a t træ tte Hs. Majestæt med en saa lang Underholdning, men
Kongen forsikrede ham flere Gange om det modsatte, og da Hr.
Gesandten endelig tog Afsked, bad Kongen ham frit komme til
sig, hvis der skulde møde ham nogenVanskelighed under hans
Forhandlingermed Ministrene.Med disse Ord
fulgte han Hr.
Gesandten til Salens Dørogtrykkede
ham flere Gange i H aan
den. Davi gik ned ogsteg til Vognsi Forhallen foran Døren,
lødstadig — sagtens efterKongens Befaling — den ovenfor om
talte,underjordiske
ogusynlige, meningenlunde ubehagelige
Musik for vore Øren.
Christian IV
boede hyppigt
paa Rosenborg,
langt hyppige
re, end det er
optegnet i hans
Dagbøger, af
hvilke man kun
faar Underret
ning om hans
Ophold
her
ude, naar der
var særlig An
ledning dertil,
f. Eks. naar
han havde stør
re Gilder her
ude, og naar
han holdt Ret
paa
Slottet.
Havde
hans
Dagbog
for
1632 været til
— men den
hører desværre
til de forsvund
ne —, vilde vi
vel i den have
fundet en Op
tegnelse
om
den ulykkelige
Hændelse, der
indtraf herude
om
Aftenen
den 5. Novem
ber, da hans
Svigersøn
Frants Rantzau
faldt fra Vol
den paa den
nordøstlige
Del af Slots
holmen ned i
Slotsgraven og
druknede. Det
te, at han faldt
i Vandet fra et
højtliggende
Sted, forklarer
baade, at han
kom til at sid
de saa fast i
Mudderet, at
han var død,
inden der kun
de komme Folk
til, og a t Kongen, der var først paa Stedet, ved at lægge sig ned
og søge at drage ham op, selv var nær ved at glide ud.
Mandag d.
21
. Februar drog den gamle Konge for sidste Gang
ind paa Rosenborg. De sidste Par Uger havde han følt sig ilde
til Pas ude paa Frederiksborg, hvor han havde holdt Jul. Om
Søndagen havde han faaet Følelsen af, at det lakkede mod En
den, og Dagen efter forlangte han trods V interkulden at blive
ført ind til København. Uagtet der kun laa liden Sne, blev han
dog i sin Seng bragt ud paa en Slæde, forspændt med otte Heste.
Det kunde næsten se ud, som om man var bange for, at Døden
147