159 / 311
lede og kyssede hans Haand. Men han gjorde sig stærk og sagde
„med heroisk Stemme“ : Græd ikke, m it Barn, jeg kommer vel
paa Benene igen. Og han trøstede hende med, at han havde mu
ret saa fast under hende, a t hun nok skulde staa.
O ttende Dagen efter, Mandag 28. Februar, om Eftermiddagen
om trent Kl. 5, døde Kong Christian IV. E fter den et Par Dage
senere foretagne Balsamering og Klædning af hans Lig — efter
hvilken de tilsagte adelige Damer blev forfriskede med varm
Vin-Candel i den sydlige E nd esal—, blev det lagt paa C a s tru m
d o lo r is i den nordlige Endesal — Christian IV’s Forstue —,
hvor de med brogede Malerier smykkede Vægge endnu var over-
strøgne med sort Maling fra Tronfølgerens Død et halvt Aar i
Forvejen. Og en fjorten Dage senere blev Kongeliget ført ind til
Kapellet paa Københavns Slot, og Rosenborgs Port lukkedes for
sidste Gang efter Christian IV.
Ved Christian IV’s nye Fæstningsanlæg var Rosenborg kommet
til at ligge inden for Københavns Volde. Dermed mistede det
K arakteren af et landligt Lysthus eller Lystslot ude i det Fri.
Men med Frederik IIFs og Sophie Amalies absolutistiske Tilbøje
ligheder bliver det nu Favoritslottet i København. Lille og ind
skrænket i Rum, som det forekommer os, dannede det ikke blot
en lysere, sundere og bekvemmere og tilmed mere rummelig Bo
lig end Københavns Slot, men det var tillige, — hvad der betød
saare meget for Dronningen — forholdsvis frit for ydmygende
Minder om Adelens Overmagt i Almindelighed og om Leonora
Christines og Corfits Ulfelds i Særdeleshed.
Et Minde om Dronning Sophie Amalies Tiltrædelse paa Rosen
borg har vi endnu. Det er den oven for om talte Broncegruppe:
Hesten og Løven.
Da Christian IV i 1017 bestilte denne Gruppe hos sin Bronce-
støber P eter Husum, har han sandsynligvis set en Tegning eller
et Stik af Originalen, som i en noget medtaget Tilstand
Lø
vens Hoved manglede f. Eks. og en Del af Hestens Bagkrop
fandtes i den lille Flod Alma tæ t uden for Rom, og som senere
blev opstillet paa Capitolium i Conservatorernes Gaard. Det gik
smaat med Arbejdet, og i 1618 m aatte Kongen true Mester Peter
med Blaa Taarn, for at faa en Ende derpaa. Færdig blev den
dog først i 1624; men da var Mester P eter død, og Jørgen Wulff
m aatte lægge sidste Haand paa Værket.
Hvor Kongen først har tæ nkt sig denne Gruppe opstillet, vides
ikke. Men Begivenhederne under Kejserkrigen i 1626, hans kære
brunsvigske Svogers Forræderi, gav Kongen Anledning til at be
nytte Løven og Hesten — i Virkeligheden et persisk Symbol paa
Kampen mellem Lyset og Mørket, mellem det Rene og det Urene
— paa sin Maade, nemlig som en Symbolisering af Dyrene i
Danmarks og Brunsvigs Vaaben: Løven (Danmark) som straffende
tvinger Hesten (Brunsvig) ned under sin Klo. Denne Frem
stilling lod han samme Aar præge paa en Medaille, og for at
man ikke skulde gaa glip af Meningen, lod han sæ tte paa
Reversen en latinsk Indskrift, der paa Dansk kan udtrykkes
som saa:
Forgæves, skummende Hest, Du sæ tter op dig mod Løven,
hvid er din Lød, men rød, om saa Du frem turer, den vorde!
Naar den er bleven stillet op foran Slottet i Gliickstad, vides
ikke. Men den stod her i 1643, da Hertug Frederik (senere Kong
Frederik III) her paa Slottet fejrede sit Bryllup med en Datter
af Christian IV’s troløse Svoger, hvis Forræderi saaledes var
frem stillet plastisk uden for det fyrstelige Brudepars Vinduer.
Og om den Virkning, den gjorde paa den stolte brunsvigske
Hertugdatter, der faa Aar senere blev Danmarks Dronning, faar
man en uhyggelig Anelse ved at høre, at Gruppen, efter hendes
Tronbestigelse, paa hendes udtrykkelige Ønske blev bragt til Kø
benhavn og opstillet i Rosenborg Have.
Dronning Sophie Amalie har ønsket at have Forsmædelsen for
Øje, at hun in tet Øjeblik skulde glemme. Nu var det hende, der
havde Magten, — ve de Overvundne!
Det gik ikke saa lystigt til paa Rosenborg i Frederik III’s
Dage som i den gamle Konges. Han færdedes helst mellem sine
R aadhusbibliotheket.
Huset Nr. 19 Pilestræde (Hj. af Silkegade), nedrevet Aar 1900.
H uset Nr.
21
,
som det opførtes paany efter N edrivningen
(se B illedet paa forrige Side).
149