S_FørOgNu

Livserindringer, der indeholder gode kulturhistoriske Bidrag. Dette

Arbejde og hans Folkekomedier har endnu bevaret hans Navn

Han døde d. 13. Maj 1891, 72 Aar gi. Sangerne Frederik og

Nordal Brun var hans Sønner.

IV.

1876— 1884.

Det eneste, Folketeatrets nye Direktør havde tilfælles med den

tidligere, var et stort Kendskab til fremmede Lande. Men medens

M. V. Brun som norsk Sømand havde pløjet Verdenshavene og mod

taget det Præg af Barskhed, der aldrig forlod ham, havde Robert

Watt som „flyvende Korrespondent“ pr. Jernbane gennemfaret store

Dele af Jordkloden og erhvervet sig Mesterskab i Kunsten at om-

gaas Mennesker: Han havde oplevet Verdensbegivenheder og været

udsat for Farer, men klaret de vanskeligste Situationer, han havde

levet sammen med alle Slags Mennesker, uden at gaa i Dybden

med nogen af dem, og svømmet ovenpaa gennem alle Forhold

ved sit friske, frejdige Væsen, sit hurtige Hovede og sit lyse

Humør.

Robert Watt blev født ved Aarhus den 28. Oktbr. 1837 og lærte

Handelen i Jyl

lands Hoved

stad, men hans

urolige Natur

vilde ikke tri

ves i de smaa

Forhold med

deres stadige

Gentagelser,

derfor drog han

i sit tyvende

Aar ud i den

vide

Verden

med bare Hæn

der, men med

et modtageligt

Sind og stor

Lyst til even

tyrlige Hæn

delser.

Disse

udeblev ikke.

Australien

slog han sig

igennem paa

bedste Beskub,

snart som Dag

vognskusk

snart som Ta

skenspiller,

men hvad der

end

hændte

ham paa hans

hjemløse Færd,

greb han altid

ligesom Alad-

din Orangerne

i Flugten. Om

gangen

med

forskelligarte

de Mennesker

i det fremme-

deSamfundgav

ham et ypper

ligt Stof, som

han i 1861 ved

sin Hjemkomst

til Danmark

formede til liv

fulde Skildrin

ger, der hur

tigt henledte

Opmærksomhe

den paa ham.

Han blev i de

. .

følgende Aar „Rejsefeuilletonist“ og Dagbladet den Avis, hvis

Kronik oplivedes af „Bob “s Pen, hvad enten den fortalte om

Krydstogter gennem Europa eller skildrede Atlanterhavet og Da

tidens Guldland, Amerika, eller beskrev Nilens hellige \ånde. Nu,

efter Kipling, Jack London og Johannes V. Jensen, fængsler watts

Stil ikke mere — han var uden Tvivl betydeligere som mundtlig

Fortæller — men dengang repræsenterede

h a n s

Korrespondancer et

Fremskridt, et Udviklingstrin i dansk Journalistik. Paa Grundlag

af sin Popularitet stiftede han i 1866 det litterære og underholdende

Ugeblad „Figaro“, som to Aar senere omdannedes til „Dagens

Nyheder,“, hvis Redaktør han blev indtil 1871.

Saaledes var i korte Træk den Mands Livsbane, til hvem

Folketeatrets Skæbne paa et Vendepunkt blev knyttet. „Nogen

særlig Betingelse for at være Teaterdirektør besad V att i Grun

den ikke“, fortæller Otto Zinck. Det synes rimeligere at tro, at

han netop ejede alle Betingelser, naar Talen var om Ledelsen a

et folkeligt Teater, og det viste sig da ogsaa snart, at Aktie

selskabet havde handlet rigtigt, da det modtog hans Tilbud Gcm

for et af dem, der fremkom fra Skuespiller C etti, Musikdnek ør

Ramsøe og Direktør A ugu st R asmussen; Zinck havde som

en klog General i Tide trukket sin Ansøgning tilbage. Ved sine

charmerende personlige Egenskaber havde Robert Watt Venner i

alle Lejre; han var livfuld, sprogkyndig, ejede Kendskab til

fremmede Teatre — navnlig tril dem, der ikke dyrkede Klassi

kerne — og var omgivet af en international Air, som faldt sam

men med Kjøbenhavns Bestræbelser efter Storstadsry. Watt var

ingen Slider, han besad mere Startglæde end Udholdenhed, men

hans Kapital af Ideer og Kræfter synes uopbrugelige, og Folk

kunde lide hans aabne, elskværdige Ansigt. Det lyste af Livs

mod og godt Humør — og det løj ikke, Heibergs Ord, at det

eren Teaterdirektørs Pligt

at holde sineSkuespillere i godt

Lune, evnedehan sombekendt ikke selvat gennemføre i Praksis.

Men detgjordederimodRobert Watt. Han var ikke alene Tea

trets Chef,menPersonalets Ven ogKammerat.

Derfor voksede

Sammenholdet og med det Sammenspillet.

Med Robert Watt i Spidsen gled Folketeatret ind i en lykke

lig Periode. Men naar alle hans otte Sæsoner lykkedes, skyldtes

det naturligvis ogsaa Tidens opadgaaende Tendens. Den rette, hel

dige Mand var kommet i det rette, heldige Øjeblik. Han lejede

Teatret foreløbig i fire Sæsoner, indtil Privilegiet udløb, og for

pligtede sig til at betale en Afgift paa 22.000 Kr. om Aaret.

Starten stod i Nyhedens Tegn: Tilskuersalen, der ikke siden 1863

var restaure

ret, havde gen-

nemgaaet en

grundig Forny

else,

enkelte

Billetpriser var

forhøjede, men

til Gengæld var

Personalet for

bedret

med

dygtige Kræf

ter, deriblandt

Carl W u1f f,

som i de føl

gende Sæsoner

udviklede sig

til at blive,

hvad Jacques

Wiehe og Fre

derik Jensen

var for den se

nere Genera

tion, en Blan

ding af en Far

cer og en Re

vyskuespiller,

medens

Fru

Ju lieH an sen

atter betraadte

sin gamle Sce

ne og straks

indtog den Stil

ling, hun hav

de forladt som

Fru Lange, To

Aar

senere

vendte Lau

r id s

S ti -

gaard tilbage

fra 12 Aars

Landflygtighed

paa Casino, og

skønt han nær

mede sig de

halvtredsinsty-

vø Aar, viste

han i nogle af

sine gamle Rol

ler (for Eks.

Lord Rochester

i „Et Vajsen-

husbarn“), at

han endnu raa-

dede over alle

de sympatiske Egenskaber, som tyve Aar før skabte ham et Navn

just paa. Nørregades Scene. Dog, at det lykkedes Watt atter at

vække Professor Høødts Interesse for Folketeatret, blev af den

største kunstneriske Betydning. Han havde nylig taget Afsked

som Elevinstruktør og dermed afbrudt sin sidste Berøring med

Nationalscenen, og Folketeatret kunde nu alene høste Gavn af

hans Indsigt og banebrydende Evner som Instruktør. Af de For

fattere, som havde været tause, medens Brun regerede, stillede

atter Erik Bøgh sin rutinerede Pen til Disposition. Og nye kom

til, for Eks. W illiam Faber og R ichard Kaufm ann.

Personalet, hvormed Watt d. 1. Septbr. 1876 aabnede Sæsonen,

Frk. M. Becker.

Frk. Johanne Betzonick (Fru Pe-

dersen-Dan).

Fru Bettty Borchsenius, f. Guid-

brandsen.

Fru Julie Braasch, f. Petersen.

Fru E. Buchardi.

Les artistes Zouaves du Jheatre d’Inkermann,

o . det selsk ab

franske Zouavsoldater, der m uler Sevastopols Belejring 1855 ved dram atiske F orestfllinger bavde for

kortet T iden for K amm eraterne paa Krim . I Tiden m ellem 1. og 2«. Maj 1868 gav Selskabet 21 O æ steforestilljnger paa

F olketeatret til m eget forhøjede Briser og gjorde storm ende ly k k e . De bedst m odtagne Sm aastykker gik senere over paa

F olketeatrets Ke™er^oire° f! Eks. „Svage S id e“, „Et forskræ kkeligt Pigebarn“, „En hem m elig L idenskab“ og „To Birade .

var saaledes sammensat:

Severin Abrahams.

Axel E. Betzonick.

J. F. Dorph-Petersen.

Albert Helsengreen.

A. J. Jansen.

H. Rolling.

237