92 / 311
Hos Rasmus Falck, Øltapper, i Slippen, nu Landemærket Nr. 53
sad to Malere, drak sammen og drillede hinanden.
„Det er en Hundsfot til Barber, Du har!“ sagde den ene, Niels
Jonsen, til den anden, og tog ham i Skægget.
„Og det er en Hundsfot til Parykmager, Du har!“ sagde den
anden, tog Niels Jensen i Parykken, stødte ham med sin tændte
Tobakspibe paa Kinden og tog en Slurk 01, som han ikke sank,
men sprøjtede ud i Ansigtet paa ham.
Det var at gaa langt ud over Gengældelsens Ret, mente Niels
Jonsen og nu maatte der gøres noget. Saa tog han sin Modstan
ders Hat og Paryk af Hovedet paa ham. Hatten smed han paa
Gulvet, men med Parykken tørrede han Øllet af sit Ansigt og
satte den saa omvendt paa dens Ejermands Hoved.
Men nu blev den anden først vred for Alvor, og i det Slags-
maal, der paafulgte, dunkede han Niels Jonsen saa eftertrykke
ligt oven i Hovedet, at Manden faldt om og døde.
I alle de Kipper og Knejper, som dette Holbergs ægte køben
havnske Opland, Kvarteret mellem Købmagergade og Gotersgade,
var saa mylrende rig paa, dreves der et mægtigt Bondefangeri,
for at frastjæle og berøve dem, saadant man nu langt mere hører
om end fast nogen Tid tilforn . . . Men som jeg holder for og
ganske vist allerydmygst kan forsikre, at de fleste Misgerning;!
af Tyveri, Røveri, Vold og deslige, der begaas, rejse sig mest fra
Utugtshusene og deslige liderlige Huse, da saa mange unyttige og
skarnagtige Mennesker sig der fast over Natten opholde, hvilke
deslige merbemeldte Huse aabne staa for saadanne Folk, som did-
hen tage deres Tilflugt, naar de forfølges af Vægterne eller andre,
saa har jeg og i Særdeleshed ved Inkvisitioner af udslukkede
Politibetjente lade saadanne Huse paa det skarpeste besøge og
udforske for, saa meget ske kunde, at faa deslige Huse afskaffede
og ruinerede. Deslige løse Kvindemennesker ere vel efter Eders
Majestæts allernaadigste Lov og Forordninger brødige til Straf
med Spindehuset, men saasom de befindes meget lidet saadan Straf
at agte, da jeg, siden Eders Majestæt allernaadigst har anfortroet
mig dette mit Politimesterembede, kan forsikre at have fundet
mange løse Kvindemennesker, som den samme Dag, de af Spinde
huset ere udkomne, have atter i slige Huse sig indforføjet, ja
endog de som tvende Gange forhen have været tildømte Spinde-
R aadhusm useet.
Ejendomm ene Frederiksborggade 3 (G larm ester D uvier) og Ros
hvor det særlig var „Gaudiebe“ og Soldater, der i og uden
Forklædning „filouterede“ Bønderne deres Penge fra. Historien
med den pantsatte Bondedreng er grebet lige ud af Datidens
Kobenhavn, og Holbergs Typer har man kunnet se gaa lyslevende
om paa Gaderne. En Figur, som han ikke har haft Brug for,
men som sikkert har taget sig meget besynderlig ud, var en af
de svenske Fanger fra Erobringen af Tønningen, som hed Mikkel
Polak og som københavnske Mødre, ifølge en Udtalelse af selve
Byens Politimester, brugte til at skræmme deres Børn med.
Ja, der var mange flere mærkelige Mennesker og Genstande
at se paa Københavns Gader i gamle Dage end i vore Tider. Og
de mærkeligste og interessanteste Skuespil sattes i Værk af den
høje Øvrighed selv. Ingen synes at have været mere opfindsom
i denne Retning end Københavns Politimester Himmerich, Ophavs
manden til den mærkelige „Drille“, der maa have været af en
ganske ejendommelig Virkning i Københavns Gader.
I en Indberetning til Kongen af Februar 1728 om Forholdsregler
over for „de mange liderlige, løse og ryggesløse Folk, som ophol
der sig i Eders Kongelige Majestæts Residensstad og foraarsager
Indvaanerne stor Skræk og Fare, ej alene formedelst Overfald paa
Gaderne ved Aftenstide, men og Indbrud i deres Huse om Natten
iborggade 2 forinden N edbrydningen Aar 1S87, set fra R osenborggade.
huset. Hvorfor jeg — til at forskrække saadanne løsagtige Kvinde
mennesker saa meget desto mere — har ladet forfærdige hosføl-
gende Maskine, nemlig D r ille , hvori de udi Utugt befundne
Kvinder kunne omdrejes paa offentlige Pladser, idet en anden
med hosføjede Kappe paa Hovedet kunde omdreje samme Drille,
og saa derefter paa en Kærre paa hosføjede Maade i Børnehuset ind
sættes. Jeg har taget Inventionen af mangfoldige deslige Maader,
jeg ved mine udenlandske Rejser et og andet Sted har set, og
som de ingen Skade lide derved paa Kroppen, men alene en stor
Spot og Skam, som jeg virkelig tror mere end Spindehuset vil
skrække dem, saa vilde jeg allerunderdanigst bede om Eders
Majestæts allernaadigste Approbation.“
Det var nu ikke Maskinerne selv, som Politimesteren siger, der
blev indsendt til Majestæten, men Tegninger af dem. Af disse
fremgaar det, at Drillen nærmest var at ligne ved et stort Pape
gøjebur, hvori den ene Forbryderske blev sat. Buret kunde drejes
rundt og dette skulde besørges af en anden løsagtig Dame, der
skulde bære en Kappe eller Hue med opstaaende Fjer. Samme
Hovedtøj skulde endelig bæres af to andre Damer af samme Slags,
som skulde trække Kærren med de to førstnævnte om i Gaderne
og endelig bringe dem og sig selv ind i Børnehuset.
PIPPI
86