12 / 192
7
Ord igen!«— Der havde været en Brydning imellem Schrø
ders og nogle af Lærerfamilierne i Anledning af, at Fru
Schrøder som ivrig Forsvarsven havde taget sig af den
Indsamling, som »Kanonkvinderne« dengang foretog til
svært Skyts paa Københavns Volde. Denne pinlige Sag
blev jeg sat godt ind i. — Det Bryllup, som holdtes paa
Melvanggaard, havde en romantisk Forhistorie, som jeg
ogsaa fik fuld Besked om. Men især glædede det mig, hvad
hun af et varmt Hjertelag fortalte om det store folkelige
Arbejde paa Askov. Hendes Syn derpaa stemte saa godt
med min personlige Sans. Jeg følte mig, kort sagt, fra første
Dag hjemme i Skolens Liv ved hendes Hjælp. — Hvor tit
har jeg ikke siddet hos hende, og hvor mange hyggelige
Samtaler har vi ikke ført med hinanden!
Da Schrøders kom hjem, fik jeg en venlig Velkomst af
dem. Næste Dag havde Husets Folk travlt med Forbere
delserne til Elevernes Komme, mens jeg kunde nøjes med
at tænke paa min egen Indkvartering. — Jeg fik, efter eget
Ønske, et Værelse paa Kvisten mod Syd i »det høje Hus«
eller »Skriveskolen«. Nedenunder var der en Skolestue, og
paa alle Sider var jeg omgivet af Elevkamre med Plads til
3—4 Karle paa hvert. — Jeg kom saaledes midt ind i
Flokken og blev som Regel ikke forstyrret af Elevernes
muntre Liv omkring mig. Naar jeg trængte til en rolig Sam
tale, kunde jeg søge over til Jakob Knudsen, der boede mere
fredeligt paa Urmager Christensens Kvist ved Byens Dam.
Og saa kom den højtidelige Dag, da Skolen blev aabnet
og mit Arbejde begyndte. — De første Aar paa Askov
staar lyslevende for mit Minde. Jeg blev saa optaget af
Højskolelivet, at jeg aldrig længtes efter København og
Birkerød. Jeg blev frigjort for mit Hang til Selvbetragt
ning og var saa neddykket i den ny folkelige Luft, som om
gav mig paa alle Sider, at jeg knap tænkte paa, hvad Vejr
vi havde udenfor fra Dag til Dag.