16 / 192
11
dem, og jeg kunde snart skønne, hvad deres fuldkomne
Fortrolighed maatte betyde for hans aandelige Udvikling i
hjertelig Retning. — Naar Schrøder i sine Foredrag saa
tit fremhævede Kærlighedens Magt som »den rolige Kilde
for Kræfternes Elv« og talte saa betagende skønt om de
Danekvinder, der fremtræder i vore Oldsagn, saa var det
tydelig nok i Lyset af det »Kvindespejl«, han ejede i sin
Hustru.
Hun var ogsaa en klog og kærlig Mor for sin store Børne
flok, der aldrig blev forsømt trods hendes mange andre
Pligter. Hendes Moderkærlighed omfattede alle os unge,
som færdedes i Hjemmet, og strakte sig til de mange Smaa-
folk i Byen, der nød godt af hendes Gavmildhed og gode
Raad. — Ja , langt videre virkede hun med sit kvindelige
Hjertelag, mens andre Kvinder tit afgrænser deres bedste
Følelser til Hjemmets Kreds. Fru Schrøder kendte ikke
saadanne Grænser for sin levende Medfølelse. Hun fulgte
med hjertelig Deltagelse alt, hvad hendes Mand var aandelig
optaget af: det folkelige Liv i Danmark, den danske Sag
i Sønderjylland, den nordiske Oplysning og Grundtvigs
store Tanker om Højskolens Betydning for hele Menneske
slægten. — Selv om det var fantasifulde Stemninger, der
bar hendes Følelser saa langt ud, tabte de aldrig helt deres
Varme. Hun gav som en Fylgje sin Mands store Overblik
indre Liv ved sit kvindelige Hjertelag.
Schrøders ældste Børn var ikke ret mange Aar yngre end
mig, og vi blev snart gode Venner. Især havde jeg Glæde
af de to Døtre,
Margrethe
og
Ingeborg
, som siden den Tid
har staaet min Kone og mig meget nær. — Den ældste i
Flokken, den senere Fabrikant
Jens Schrøder,
som var født
i Rødding under Krigen i 1864, lærte jeg at kende, da han
som Smedesvend vendte hjem for at være Elev paa den
udvidede Højskole. —
Jacob Appel,
der blev gift med Inge
borg, og
Karl Konstantin Hansen,
som blev gift med Mar