20 / 192
15
Pedersen
, der havde bygget sig et meget kønt, straatakt
Hus, som de kaldte »Veum«. — Anders Pedersen var en
velhavende Gaardmandssøn fra Hadsherred, som havde
taget juridisk Eksamen. Men hans Studeringer havde ikke
sat noget akademisk Præg paa hans Væsen og Tænkemaade.
Han var den »folkeligste« af Askovlærerne, trofast som faa
mod Grundtvigs og Koids Livssyn, men ogsaa aaben over
for nye Tanker, som var i Samklang dermed. Han blev
senere en ivrig Tilhænger af Henry George og en munke
streng »Planteæder«. Han var høj og mager med meget
klare Øjne, som lyste af det ædle Sind, som boede i ham.
Han var saa opsat paa at tale rent Dansk, at det lagde
Baand paa hans Tale. Men hvad han sagde, var altid værd
at høre.
Hans lille Kone var Gunni Buscks yngste Datter og
levede helt i det kristelige og danske Aandsliv, hvori hun
var opfødt. Jeg har ikke kendt noget Menneske, hvis Liv
var saa gennemlyst af Grundtvigs Tanker. Og da hun var
en sjælfuld Kvinde med stærk Trang til aandeligt Fælles
skab, kom hun til at virke meget paa dem, som kunde dele
hendes Livssyn. Hun var noget af en Profetinde. Hendes
Udtalelser kunde være dunkle som et Digt af Grundtvig.
Men ingen kunde tvivle om hendes hjertelige Hengivenhed
for Aandens Liv, der fyldte hende meget stærkt og prægede
hele hendes Færd. Hun var en Personliggørelse af den ægte
Grundtvigianisme, saaledes som den artede sig i »den
Gamle«s sidste Leveaar, da hun færdedes som et Barn i
hans Hj em.
Anders Pedersens havde ingen Børn, da jeg kom til Askov.
De fik senere en lille yndig Pige, som de kaldte Ȯdle
Veum«. Men hun døde i sin første Barndom. — Deres
smukke Hjem med dets ejendommelige folkelige Stil var et
kært Samlingssted for nogle af de bedste og alvorligste af
Højskolens Elever. — Derimod havde Anders Pedersen