HolgerBegtrupsLevned

Videnskabelighed. — Jeg kunde ikke udnytte den i mine

Foredrag og beholdt derfor de fleste Tanker derom hos mig

selv, mens jeg paa Skolen holdt mig til den historiske

danske Overlevering, som da ogsaa fyldte mit Sind langt

mere, efter at jeg var kommet ud i det folkelige Oplysnings

arbejde. — Det blev først lidt efter lidt, at Glimt fra det

moderne Tankeliv trængte ind i mine Taler paa Skolen og

andensteds.

Hos Skolens Elever var der paa en Maade mere Jordbund

for Tidens nyeste Spørgsmaal end hos de ældre Lærere.

Men det var langt mindre den Brandesianske Æstetik end

den politiske og sociale Gæring, som dengang gjorde sig

gældende hos de opvakte Højskoleelever. Digtningen tog

de kun med, for saa vidt den belyste Brydningerne i Sam

fundslivet. Dog var der enkelte af dem, som blev paavirkede

i deres indre Liv af det »Fritænkeri«, som især I. P. Jacobsen

var en Forkynder af. Enkelte andre grublede over Udvik

lingslæren. Men Modsætningen mellem Gamle og Unge paa

Askov var i de Aar hovedsagelig af politisk Farve. Eleverne

var gennemgaaende mere radikale end de ældre Lærere, og

Schrøder blev en Del kritiseret, fordi han stræbte at holde

Politik udenfor Skolens Liv.

Det var en broget Flok af Elever, der i Vinteren 1882—83

var samlede paa Askov, og Samlivet med dem spillede selv

følgelig en Hovedrolle i min ny Tilværelse. Da mange af

dem var ældre end mig, faldt det mig ikke ind at se paa

dem alene som mine Lærlinge. Jeg følte mig snarere som

deres Kammerat og fik snart min Omgang med dem ind

rettet derefter. — Schrøder foreslog Jakob Knudsen og mig,

at vi skulde være Dus med Eleverne, og det stemte godt

med min Iver efter at blive »folkelig« ogsaa i udvortes

Henseende. Jeg slog ind paa den Tone, som jeg fandt

iblandt dem, og deltog i deres indbyrdes Løjer, Brydekampe

osv. — Jeg var dog noget handikappet af, at jeg gik med