29 / 192
24
Vossemaal fortælle de fineste Træk af Barnelivet, som han
mindedes fra sin Drengetid. — Jeg har ikke truffet nogen
Digter, hvis Sjæl skjalv saa dybt i lyriske Stemninger. Men
det var vemodigt at se, hvorledes han trængte til bog
stavelig at gyde Vin i sine Hjertesaar. — Han tra f paa
Askov en begavet, musikalsk Bergenserinde, Venche von
der Lippe Nielsen, som var i Slægt med Alexander L. Kiel-
land. De blev forlovede, og det fremkaldte smukke Elskovs
digte hos ham. — Mange Aar senere boede de to en Tid
her ved Frederiksborg Højskole, hvor han skrev sine »Olafs-
Kvæder«. Vi fornyede vort Venskab fra de unge Dage i
Askov. Men det var trist at mærke, hvor opløst han var
blevet i sit Indre. Da jeg forærede ham et lille Haandskrift
af Wergeland, græd han som et Barn af Rørelse derover.
— Kort efter døde han paa en tragisk Maade. Men hans
Digtning vil leve længe i det norske Folk.
Blandt Nordmændene, som gæstede Askov i 1882—85,
var der ogsaa flere Bondesønner fra Trøndelagen med stor
Kærlighed til Folkeoplysningen, saaledes som Ole Vig
havde virket for d en : Andreas Naavik, Karl Hagerup,
Theodor Ystad, Johannes Bragstad og Ingvald Saxhaug.
— De fik meget at betyde for deres danske Kammerater
og os unge Lærere. — Siden har de været fremragende
Højskolemænd hjemme i Trøndelagen, der synes mig at
være det bedste Grosted i Norge for Grundtvigs folkelige
Tanker.
Jeg kunde nævne adskillige danske Elever fra de samme
Aar, som var fuldtro Højskolevenner, og som har gjort et
godt Arbejde for Folkeoplysningen i deres modne Alder. —
Men der var ogsaa en lille Kreds af dygtige Mennesker i
Elevflokken, som allerede dengang stillede sig noget kritisk
overfor Aanden paa Askov, og som især i politisk Henseende
dannede en radikal Klike, der higede efter andet end det,
som lød fra Skolens Talerstol. — Sællænderen
Jens Peter