35 / 192
30
Baagø
talte malende og stemningsfuldt om sine Rejser i
fremmede Lande og dvælede især ved de gamle Kirke
bygninger, han havde set. Naar han beskrev de romanske
og gothiske Katedraler, var det, som om deres Søjler og
Buer rejste sig for vore Øjne, og Stenene fik Mæle for at
vidne om Middelalderens kraftige Aandsliv.
Det vilde unægtelig have gjort den udvidede Højskole
mere alsidig, hvis disse to Mænd var kommet i stadigt
Samarbejde med Schrøder, Nutzhorn og la Cour, som de
udfyldte paa en meget heldig Maade. Jeg fik ved deres
Besøg bedre Forstaaelse af, hvad Nørregaard havde drømt
om, da han slog til Lyd for »Højskolen i Soer«. Jeg maatte
erkende, at der var Sider af det danske Aandsliv, som kun
gjorde sig svagt gældende hos de alvorlige Askovmænd.
Der manglede noget af den højere Dannelses Glans over
deres ærlige Arbejde. Men jeg blev samtidig sikker paa, at
det folkelige Aandsliv dog havde sin myndigste Ordfører i
Ludvig Schrøder.
Da Vinterkarlene var rejst, kom der hundrede unge Piger
til
Sommerskolen
hos os. Det var ogsaa noget, der gav Lys
ning over Arbejdet, og det blev ikke mindst for mig en god
Opmuntring. — Fru Schrøder sagde om Pigeskolen: »Den,
som kan faa Prinsessen til at le, har vundet Spillet!« Og
dertil var jeg efter mine livlige Anlæg ikke saa ringe. —
Det forekom mig, at Pigeskolen forholdt sig til Karleskolen
som Hvedebrød til Rugbrød. Men jeg mærkede ogsaa nok,
at Arbejdet med Karlene om Vinteren var mere vægtigt
end det paa Sommerskolen, der gik som en Leg. — Dette
stadige Skifte af mandlige og kvindelige Skolehold efter
Aarets Tider gør meget til at holde en Højskolemand frisk
i sin Gerning. Men det varede for Resten ikke længe, inden
den kvindelige Ungdom ogsaa holdt sit Indtog paa Vinter
skolen i Askov.